Det er i orden at fyre en medarbejder, der i en e-mail gør grin med indvandrere, hvis vedkommende er gjort opmærksom på, at sådanne vitser er i strid med virksomhedens etiske retningslinjer og kan føre til afskedigelse. Det fastslog dommer Ida Kjær tirsdag i Retten i Lyngby, da hun frifandt virksomheden Haldor Topsøe A/S for uberettiget at have afskediget den tidligere it-administrator Claus Rasmussen. En fatal mail 7. november forrige år modtog han en e-mail, han syntes var sjov. Han kopierede den over i et andet dokument og sendte den videre til mellem to og fire kolleger. E-mailen, som Claus Rasmussen under sagen påpegede var ironisk ment, var udformet som et ansøgningsskema om opholdstilladelse, hvor ansøgerne i skemaet blandt andet skulle svare på, hvordan de var kommet til Danmark: Gennem skov, i bagagerum, i container eller i hjulkasse på en flyver. Et andet spørgsmål krævede svar på, hvorfra deres indkomst stammer: Fra indbrud, bistand, sorte marked, prostitution, sabotage, narkotika eller eksport af VW Golfbiler. E-post ikke til diskrimination Da Claus Rasmussen sendte mailen videre, stod hans navn samt firmaets navn som afsender. Kollegerne sendte den videre og 27. november fik Haldor Topsøe en e-mail fra en mand i Holland. Han ville gøre virksomheden, der har mange medarbejdere med forskellig etnisk baggrund, opmærksom på, hvad den lagde navn til rundt omkring i verden. Tre dage senere var Claus Rasmussen fyret med øjeblikkelig virkning. I virksomhedens retningslinjer står ifølge Ritzaus Bureau blandt andet, at »internetadgangen ikke må benyttes til besøg på hjemmesider, hvis indhold er af pornografisk, politisk ekstremistisk eller diskriminerende karakter for så vidt angår race, køn, etnisk eller social oprindelse eller religion. På tilsvarende måde må der ikke afsendes e-mails med ovenstående indhold«. Satire, ikke racisme Claus Rasmussens advokat Thomas Rørdam har tidligere sagt, at mailen ikke skulle tages som udtryk for racisme, men som kærlig dansk satire, og at humor var et tegn på accept. Dommeren mente ikke, at der i sagen er tale om racisme, og hun fandt Haldor Topsøes retningslinjer rimelige for e-mail. Skuffet Desuden mente hun, at mailen gør grin med fordomme og er udtryk for en kærlig og godmodig satire. Haldor Topsøe A/S slipper for at betale 180.000 kroner, som Claus Rasmussen havde krævet i godtgørelse. Ifølge Ritzaus Bureau er han skuffet, men ikke sønderknust. Han har endnu ikke taget stilling til, om dommen skal ankes til landsretten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























