Dagligvarehusene og kapitalkæder som Hennes & Mauritz, Bestseller og IC Companys har kronede dage. Om otte år vil hvert andet stykke tøj blive købt i et supermarke og forbrugerne vil ekvipere sig hos de store tøjkæder. Kun 450 af de i dag 2.500 selvstændige tøjbutikker vil være tilbage. Små butikker i fare Det er analysefirmaet Retail Institute Scandinavia, der har gået tøjbranchen efter i sømmene. En rundtur i Europa har givet firmaet en idé om, hvad der venter danske tøjbutikker i fremtiden, og der er ikke levnet megen plads til optimisme for de små butikker. »De selvstændige butikker sidder i dag på cirka 20 procent af markedet, og vi vil se en halvering i løbet af otte år. Den halvering koster mange butiksenheder«, forudser Bruno Christensen, administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia. »Det er et meget voldsomt fald. Det skyldes, at de selvstændige butikker ikke er i stand til at følge med i forhold til at have nyhederne lige så hurtigt, som markedet ønsker, og de er heller ikke i stand til at være med på prisen«. Pris og tid vigtige Ifølge Bruno Christensen køber danskerne i dag en tredjedel af deres tøj i dagligvarekæder som Bilka, Obs!, Føtex og Kvickly, men dagligvarehusene kan se frem til en endnu større andel af markedet. Om otte år vil halvdelen af de danske tøjkøb foregå blandt lammekoteletter, fiskepinde og andre dagligvarer - tøjkæderne vil sidde på 40 procent af markedet. De små selvstændige butikker må nøjes med en markedsandel på ti procent. Adjunkt på Handelshøjskolen i København Torben Hansen forsker i forbrugeradfærd. Han mener, at forbrugerne i højere grad end tidligere har pris og tid for øje, når de skal udskifte klædeskabets indmad. Indkøb skal overstås hurtigt »Det er den samme tendens, vi har set på fødevareområdet, hvor antallet af special-dagligvarebutikker er blevet reduceret markant. Der er stort set ikke nogen tilbage. Indkøb skal simpelthen overstås så nemt, hurtigt og bekvemt som overhovedet muligt, og det kan de i supermarkedet«. I Dansk Tekstil Union, der repræsenterer detailhandlerne, er undersøgelsen om tøjbranchens fremtid ikke just blevet modtaget med jubelråb. Direktør i unionen Jens Birkeholm mener, at konklusionerne er alt for pesimistiske og uden hold i virkeligheden. Tror ikke på tallene »Min første reaktion var, at jeg kiggede på kalenderen, og så konstaterede jeg, at det ikke var den første april. Det er slet ikke tal, vi kan genkende. I perioden fra 1992 til 1999 faldt antallet af tøjbutikker 2,7 procent. Uanset hvordan jeg regner, kan jeg ikke få det til at blive 80 procent - selv ikke på en tiårs basis«, siger Jens Birkeholm. Han tror heller ikke på, at danskerne vil købe hvert andet stykke tøj i et dagligvarehus. Verdens bedste selvbetjening »Det tal lyder simpelthen astronomisk i mine ører. Forbrugerne vil ikke bare have billigt tøj, de vil noget mere - de vil have service, råd og vejledning. Og det får de ikke i dagligvarebutikkerne«, siger Jens Birkeholm. Indkøbsdirektør i Bilka Hans Nielsen er uenig: »Med hensyn til servicen kan du jo få hjælp i selve købet, men idéen er, at forbrugeren betjener sig selv. Populært siger vi, at du får verdens bedste betjening - nemlig selvbetjening. Det er det, vores kunder vil have«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























