Forbrugerrådet tager positivt i mod SAS's nye prissystem 'Skandinavian direct', som bliver introduceret i Skandinavien til sommer. Der bliver ikke længere gjort forskel på business- og økonomirejsende. Der bliver også skruet ned for bespisningen, som kommer til at minde mere om fastfood. Det nye prissystem er bygget op efter princippet - jo tidligere bestilt, jo billigere billet. Fint med oprydning i prissystem »Det er fint, hvis SAS får gjort op med den myriade af forskellige priser, som findes i øjeblikket. Det er fuldstændig uigennemskueligt for kunderne«, siger afdelingschef Villy Dyhr fra Forbrugerrådet. SAS fjerner gardinet mellem business- og økonomiklasse på indenrigsflyvninger og på ruterne mellem de tre skandinaviske lande, hvor rejsetiderne er forholdsvis korte. Priserne op til 30 pct. ned Priserne sænkes med op til 30 procent og bespisningen bliver den samme til alle passagerer. Det betyder, at en returbillet fra København til Stockholm, der normalt koster 4.070 kroner, kan fås for 2.849 kroner fremover, hvis blot billetten købes syv dage før afrejsen. I weekenderne kan billetterne fås ned til 30 procent af fuld pris. Godt for private der planlægger »Det er godt for private, der er i stand til at planlægge deres rejser i god tid. Det afhænger naturligvis af, om der er tilstrækkeligt med billige sæder. Der har tidligere været problemer med, at der reelt ikke var særlig mange billige sæder. Jeg havde helst set, at SAS fik konkurrence på for eksempel ruten til Stockholm«, siger Villy Dyhr. Forenklingen af SAS' prissystem i Skandinavien kommer på et tidspunkt, hvor det skandinaviske luftfartsselskab er presset. Færre passagerer til de dyre ture Antallet af kunder, der er villige til at betale de dyre businessclass-billetter, har været støt faldende. Der blev sat yderligere skub i udviklingen efter flyangrebet på World Trade Center. Lavprisselskaberne vinder også frem. Så sent som onsdag åbnede Transair en lavprisrute fra Sturup-Malmø til Paris og Nice, hvor det er muligt at komme frem og tilbage for omkring 1.000 kroner. 'Det er ikke længere noget særligt at rejse SAS regner ikke med, at business-kunderne vender tilbage i fuldt omfang. »Det er ikke det samme at rejse i dag som i 1970'erne og 1980'erne. Det er ikke længere noget særligt at rejse. Det er mere ren transport, hvor man ikke bruger tid på at gå i business-loungen for at få et glas champagne. Det kan jeg også mærke på mig selv gennem de 30 år, jeg har rejst som forretningsmand«, siger koncerndirektør Jørgen Lindegaard fra SAS. Koncernchefen satser på, at de lavere priser tiltrækker flere rejsende, så prisnedsættelserne ikke koster SAS noget. Led i effektivisering De forenklede priser gør det også enklere at producere rejserne. Jørgen Lindegaard lægger da heller ikke skjul på, at prisjusteringerne kun et skridt på vejen i effektiviseringen af den skandinaviske luftfartsgigant. Til efteråret skal systemet efter planen udbredes til andre korte ruter i Europa. Tung organisation SAS' store problem er, at organisationen er tung i forhold til andre luftfartsselskaber. Selskabet har omkring 30.000 medarbejdere, men der er kun 8.000 medarbejdere, som har direkte kundekontakt. »Det er ikke, fordi medarbejderne i SAS er dovne, men vi er nødt til at gøre tingene mere effektivt«, siger Jørgen Lindegaard. SAS indfører som det første luftfartsselskab i verden den papirfri rejse. Den billetløse rejse skal give besparelser ved, at kunden hjemmefra eller fra kontoret via internettet reserverer, betaler sin rejse med et kreditkort og går direkte om bord uden traditionel indtjekning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























