Splitte mine bramsejl! Mangen en søulk vil fælde salte tårer, og »Barken Margrethe« vil rulle i sin våde grav. Men der er intet at gøre: Ligestillingen har bredt sig til de syv have. Skibe mister deres kvindelighed. I stedet for at være en »hun«, vil en skude fremover blive omtalt som »det«. Den ramsaltede beslutningen er truffet af søfartens avis Lloyds List i London, som er udkommet siden 1734. Chefredaktør Julian Bray forsvarer sig med, at det kan være helt i orden at omtale et smukt krydstogtskib som »hun«, men at det vil være mindre passende for en gammel, rusten plimsoller. »Det er en følge af, at skibsfarten er blevet en moderne industri. Når det kommer til stykket, er skibene brugsgenstande, der har handelsværdi. De har jo ikke selvstændig karakter, hverken feminin eller maskulin«, siger Julian Bray. Kaptajn er imod Kaptajn George Foley fra Pembrokeshire er bestemt ikke enig: »At omtale skibe som intetkøn kan måske gøre feminister og bogholdere tilfredse. Men det er et tilbageskridt, som vil få blodet i kog hos søfolk på alle have«, brummer kaptajnen. Det er svært at sige, hvornår skibe blev hunkøn. Ifølge dr. Ronald Hope, tidligere direktør for det britiske Maritimt Selskab, skete det allerede i den græske oldtid. Andre mener, at traditionen hænger sammen med indførelsen af gallionsfigurer, der ofte er kvinder med flagrende gevandter og svulmende barm. A.P.Møller holder kursen Den britiske avis får ikke Danmarks største rederi, A.P.Møller, til at skifte kurs: »Vi holder os til retskrivningsreglerne og kalde et skib for »det« på dansk og »she«, altså »hun«, på engelsk«, siger informationschef Jette Clausen. »Traditionelt har vi opkaldt skibene efter pigenavne, men i kraft af vores store udbygningsprogram har det været nødvendigt også at bruge by-og herrenavne. Vi har ikke haft pigenavne nok, fordi skibsnavnene skal relatere sig til A.P.Møller-gruppen og til rederens familie«, tilføjer Jette Clausen. Intetkøn eller herrenavne - udtrykket »søsterskibe« kan ingen tage fra os. Bid spids på den, Lloyds List!.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce