Midt under pressemødet går alarmen pludselig i gang. »Det er ikke den slags alarm, der lyder. Uden at lægge nogen symbolik i det«, sagde Lillian Knudsen smilende. Ude i det ganske land skal der nok blive en del rumlen om den beslutning, formanden for Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og formanden for Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) offentliggjorde i går: De ufaglærte kvinder, der gør rent, filetterer fisk, vasker linned og står ved samlebånd skal i samme forbund som specialarbejderne. For kvinderne har ikke tidligere haft lyst til at opgive selvstændigheden og komme i samme forbund som mændene. Men nu er fordelene så åbenlyse, mente Lillian Knudsen, at hun endelig lod sig overtale, da SiD's formand Poul Erik Skov Christensen i slutningen af sidste år opfordrede til et tættere samarbejde og en fusion på længere sigt. Det bakkede begge forbunds hovedbestyrelser op om i går. »I første omgang har vi sagt ja til stordriftsfordele. Men medlemmerne skal med i debatten. Det er ikke noget, vi i toppen kan bestemme«, sagde Lillian Knudsen. Lavere kontingent Begrundelsen er, eftersom de to forbunds medlemmer arbejder side om side på arbejdspladserne, kan mange af de administrative opgaver i de to forbund slås sammen. Det kan mindske fagforeningskontingentet. Dertil har forbundene kontorer tæt på hinanden flere steder, og måske kunne medlemmerne få en bedre service, hvis de slog sig sammen. KAD har på det seneste lagt mange afdelinger sammen, fordi de små kontorer er dyre i drift og holder de ansatte på kontorerne i stedet for ude på arbejdspladserne. »Det kan godt være, at SiD har lige så mange kontorer, som der er bankfilialer i Danmark. Men de har også et nærhedsprincip, som kan være lidt misundelsesværdigt«, sagde Lillian Knudsen. Bløde værdier Lillian Knudsen afviste, at forbundets ligestillingsarbejde vil forsvinde i et forbund med flest mænd. »Vi tror også, der er yngre mænd, der også tænker på at passe børn. Og måske kan vi også dér påvirke en lille smule med bløde og kvindelige værdier«, sagde Lillian Knudsen. Det var Poul Erik Skov Christensen enig i. »Der er trods alt to parter i en familie. Spørgsmålet er meget bredere end ligestilling. Vi har en lige så stor forpligtelse til at deltage i familiepolitikken«, sagde han. Nu skal debatten i gang lokalt. Herefter skal kongresser tage stilling, og endelig skal medlemmerne spørges.