Adoptivforældre har intet retskrav på at få barselsorlov, og det får de heller ikke med den ny barselsorlov. I praksis får forældre til et adoptivbarn dog altid bevilget orlov, men bevillingen skal komme fra amterne, som godkender adoptionen, og er altså ikke automatisk et retskrav. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er åben over for ønsket om et retskrav, men han mener, at det er en forholdsvis kompliceret problemstilling, der ikke lader sig løse med et snuptag. Derfor bliver retskravet ikke en del af den forlængede barselsorlov. Landsforeningen Adoption & Samfund medgiver, at det er en kompliceret opgave, men den er ikke umulig at løse. Det er et rent lovteknisk problem, som Beskæftigelsesministeriets jurister burde kunne løse. »En ting er, at vi i praksis har orloven, men det er krænkende, at vi ikke har et retskrav. Det bliver ikke ændret i den nye lov, men nu har ministeren da åbnet for, at de vil kigge på det«, siger næstformand i Adoption & Samfund, Kirsten List Larsen. Beskæftigelsesministeren henviser til, at der findes andre former for adoption end de tilfælde, hvor forældre henter et barn fra en fremmed familie i udlandet eller i Danmark. Der findes også adoption af stedbørn eller af børn, man er i familie med. Her er der ikke altid brug for orlov, og derfor skal der ikke være et retskrav på barsel. Men Adoption & Samfund fastholder, at det teknisk må kunne lade sig gøre at sikre barsel til den store gruppe, der henter små børn, som oftest er mellem 0 og 4 år. »Politisk er der fuld opbakning til et retskrav på barsel. Derfor synes vi også, at man burde kunne få en dygtig jurist til at kigge på det. Men de når det ikke nu, for loven skal jo hastes igennem«, siger Adoption & Samfunds formand, Michael Paaske.