Det bliver Jørgen Worning, der kommer til at afløse Ib Christensen som formand for FLS Industries. Det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling i koncernen torsdag. Eneste punkt på generalforsamlingen var valg af i alt fem nye bestyrelsesmedlemmer. Aktiepost sat til salg Efter Potagua Holding satte deres aktiepost på små 45 procent af aktierne i FLS til salg, har det stået klart, at koncernen skulle have en nye bestyrelse. Og det er nu den, der er faldet på plads. Udover Ib Christensen har næstformændene direktør Michael Arnstedt og advokat Christian Kjær samt bestyrelsesmedlemmerne Michael Fiorini og Jens Münter valgt at trække sig fra bestyrelsen i FLS. De bliver afløst af Torkil Bentzen, Tom Knutzen, Jens S. Stephensen og - Jørgen Worning. Overskud før skat på 12 mio. FLS Industries offentligtgjorde i dag sit regnskab. Selskabet fik et underskud før skat på 12 mio. kr. mod et plus på 729 mio. kr. i 2000. Koncernen redder dog bundlinien på stregen på grund af et positivt skatteafkast på 31 mio. og ender efter betalt skat på et plus på 19 mio. kr. mod 843 mio. året før. At resultatet i 2000 var så fremragende skyldtes dog, at det var året, hvor en stor pose penge fra salget af it-virksomheden Giga lunede godt og grundigt. Uden dette salg ville FLS have haft et underskud før skat på næsten en mia. kr. Indtægt faldt fra 1,6 mia. til 161 mio. Koncernen havde i 2000 en indtægt fra tilknyttede virksomheder på 1,6 mia. kr. Denne andel faldt til blot 161 mio. kr. sidste år. Væksten på de fleste af koncernens markeder var sidste år faldende eller negativ. Men gennemførte effektiviseringer og restruktureringer vil forbedre FLS' indtjeningsevne på længere sigt. International luftfartskrise presser indtjeningen Det er blandt andet den internationale luftfartskrise i kølvandet på terrorangrebene på USA den 11. september sidste år, der har været med til at presse indtjeningen. I FLS Aerospace, der beskæftiger sig med vedligeholdelse af fly, har krisen betydet nedskrivninger og hensættelser til reduktioner i personalet. Omsætningen faldt sidste år til 3,28 mia. kr., hvilket er 200 mio. kr. mindre end året før. Aerospace fik dog et overskud før afskrivninger, finansielle poster og skat, EBIT, på 115 mio. kr. mod et underskud året før på 168 mio. FLS Miljø fik sidste år et underskud, EBIT, på 150 mio. kr. mod et underskud på 146 mio. kr. i 2000. Det store underskud skyldes meromkostninger på afvikling af projekter samt en utilfredsstillende ordreproduktion. Eternitsalget svigter Det svigtende eternitsalg i Danmark var også med til at gøre resultatet dårligt. FLS Building Materials fik et overskud, EBIT, på 295 mio. kr., hvilket er 170 mio. mindre end året før.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























