Selskabet, der udvikler nye medicinpræparater, kom ud af 2001 med et underskud på 182,6 mio. kr. mod et underskud på 44,8 mio. kr. året før. Men selskabet forventer, at udviklingen vil udskifte de røde tal på bundlinien med et pænt overskud i år på 10-20 mio. kr. På trods af det voksende underskud betegner biotekselskabet alligevel 2001 som et godt år med flere banebrydende begivenheder. Et guldæg dumpede ned i turbanen, men året bød også på enkelt skuffelse. Depressionsmiddel delvist opgivet Det gik ikke med udviklingen af et stof til behandling af depression. Udsigterne havde været så lyse, at NeuroSerach indgik samarbejdsaftaler med medicinalselskabet Glaxo Smith Kline om videre udvikling af stoffet, som selskabet kalder NS2389. Men særlige undersøgelser omkring sikkerhedsmæssige aspekter gav ikke grundlag nok til at fortsætte udviklingen af medikamentet, og det er derfor delvist opgivet. Gode resultater for Alzheimer-præparat Til gengæld ser det godt ud for et andet muligt præparat til behandling af Alzheimers sygdom. Selv om vejen er lang til et endeligt præparat er på markedet, har stoffet ifølge adm. direktør Jørgen Buss Lassen vist så gode resultater, at tre medicinselskaber har vist interesse. »I de første undersøgelser har stoffet vist sig at være mere effektivt end kendte præparater. Derfor indgik vi aftale med den tyske medicinalvirksomhed Boehringer Ingelheim, der deltager i det videre udviklingsarbejde«, siger Jørgen Buus Lassen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce