En fyret dansk topchef i den krakkede energigigant Enron opfordrer danske politikere til at skærpe tilsynet med regnskaber og interne bonusaflønninger i store virksomheder. »Enronkrakket kom så hurtigt og udløste en så enorm økonomisk katastrofe for så mange mennesker, at det fundamentalt har ændret min opfattelse af, hvordan virksomheder optræder. Jeg vil gerne opfordre danske politikere til at stramme tilsynet, så det sikres at revisorerne kan komme til bunds i deres arbejde«, siger 40-årige Allan Sommer. »Når Enron formåede at skjule så massive økonomiske lig i lasten og et så enormt svineri med penge, kan det også ske i Danmark«. Udbetalte enorme bonusbeløb Som direktør for Enron Corporate Systems var 40-årige Allan Sommer med til at udbetale enorme bonusbeløb til stribevis af Enron-topchefer umiddelbart før krakket 3. december sidste år. På direkte ordre fra højeste sted - regnskabschef Ray Bowen og finanschef Richard Causey - blev der overført millionbeløb til hemmelige skuffeselskaber; alt sammen transaktioner, som forbundsmyndighederne i USA nu efterforsker på livet løs. Allan Sommer understreger selv, at han ikke har deltaget i kriminelle handlinger. Da Enrons øverste finanschef, den omstridte Richard Causey, bad den danske direktør om at medvirke til deciderede ulovligheder, sagde Allan Sommer endegyldigt fra. Blev fyret Få dage senere blev han fyret på gråt papir, og danskeren deler nu skæbne med 4.500 andre tidligere Enron-ansatte. Ud over årsindtægten på 2,5 mio. kr. har Allan Sommer mistet mellem fem og seks millioner kroner i personlig opsparing og pension, fordi pengene var placeret i Enron-aktoer. Som ansvarlig for Enrons informations- og betalingsystemer fulgte Allan Sommer krakket og begivenhederne op til den 'sorte mandag' 3. December fra første parket. »For mig at se er det virksomhedskulturen, korpsånden, der bragte Enron til fald. Alt skulle være bedre, større og dyrere. Jeg var vidne til en grådighed, der savner sidestykke, og så var Enron en arbejdsplads, hvor medarbejderne konstant blev presset, næsten hjernevasket til at gradbøje etikken«, siger Allan Sommer. En vigtig lære En vigtig lære af Enron-sagen må være, at revisorer skal koncentrere sig om at revidere og ikke også optræde som konsulenter, siger den tidligere Enron-direktør. »Det er et budskab, som danske virksomheder og politikere bør mærke sig. Revisorerne skal koncentrere sig om tallene; ellers går uafhængigheden fløjten og så kan der ske katastrofale ting«. Advarslen rammer lige ned i en hed dansk debat om revisorerernes rolle. En revisorkommissionen har netop anbefalet at give revisorerne lov til også at optræde som konsulenter. Det advarer de danske advokaters formand Jon Stokholm imod. »Revisorer bør primært tænke på at udføre revisionen så godt som overhovedet muligt. Enron-sagen er et godt eksempel på hvad der kan ske, hvis der opstår tvivl om revisorernes uafhængighed«, siger Jon Stokholm. Allan Sommer ligger inde med detaljerede oplysninger om Enrons spegede finanser, men forventer ikke at blive involveret i de kongreshøringer, der finder sted i Washinton. Han har dog allieret sig med en advokat, der skal bistå ham, hvis det bliver nødvendigt. »Jeg vurderer ikke, at den viden, jeg besidder, vil interessere kongressen«, siger Allan Sommer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























