Mellem 50 og 100 millioner kroner bliver i næste uge sendt til dem af Serviceringens kunder, som for mere end ti år siden købte hårde hvidevarer under parolen 'Køb nu og få pengene retur om ti år'. Pengene skulle være betalt af det engelske forsikringsselskab Buy Back Consortium, men eftersom det gik konkurs i 1998, kommer kædens forretninger til at betale en stor del af gildet. Først i dag vil den administrerende direktør for Serviceringen, Torben Mouritsen, fortælle offentligheden, præcis hvor meget reklamestuntet har kostet butikskæden, og hvor mange der dengang benyttede sig af tilbuddet. Men tallet forventes at ligge i omegnen af 20.000 kunder. Forbrugerrådet har flere gange kritiseret Serviceringen for ikke at påtage sig det økonomiske ansvar for sin reklamekampagne. Forsikringsselskab konkurs Efter at det i efteråret kom frem, at det engelske forsikringsselskab var gået konkurs, opstod der nemlig tvivl om, hvorvidt kunderne overhovedet fik de penge, som de blev lovet i 1991. Siden har Serviceringen forhandlet en aftale med stumperne af forsikringsselskabet og sendt resten af regningen til de forretninger, som dengang deltog i kampagnen. Tilbage er nu, hvor mange kunder der får at vide, at deres garantibevis er ugyldigt på grund af kaffepletter og bøjede hjørner. Torben Mouritsen fra Serviceringen siger, at det kun drejer sig om et fåtal. Flere brugte samme fidus Også Fona, Tæppeland, 2tal og Larsen Rejser - som i dag er en del af Alletiders Rejser - brugte i 1991 samme reklamefidus. Tæppeland og 2tal har lovet at betale pengene retur i april og maj, mens informationschef Georg Julin hos Alletiders Rejser oplyser, at de indledte tilbagebetalingen for »et par uger siden«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce