Carlsberg tager nu plads i rækken af danske koncerner, som EU-kommissionen anklager for storstilet snyderi. EU-kommissionen beskylder Carlsberg og det hollandske bryggeri Heineken for at have delt hjemmemarkederne imellem sig i et ulovligt øl-kartel. Begge bryggerier risikerer bøder på trecifrede millionbeløb. Det var en razzia den 4. og 5. maj 2000, der satte EU-kommissionen i gang. Materiale herfra viste, at de to bryggerier var enige om at holde sig væk fra hinandens hjemmemarkeder i årene 1993-1996. Dyb forbløffelse De ulovlige aftaler blev indgået på uformelle møder mellem de to selskabers direktører; for Carlsbergs vedkommende formanden for Danske Bank, Poul Svanholm. Carlsberg afviser, at der er hold i sagen, og Poul Svanholm er »dybt forbløffet« over åbningsskrivelsen. »Der var tale om en meget spinkel kontakt til Heineken og ganske få møder. Der var ikke tale om, at vi delte markederne imellem os«, sagde Poul Svanholm fredag fra Italien. Den tidligere Carlsberg-direktør afviser, at sagen kan true hans stilling som formand for Danmarks største bank. Forbrugere kan have betalt Hvis to konkurrenter har delt markederne imellem sig, er det forbrugerne, der har betalt prisen, fastslår professor Jens Fejø fra Handelshøjskolen i København: »Hvis der kun er en aktør på et marked, kan han selv fastsætte priserne. Med en ekstra konkurrent vil der komme konkurrence, og priserne vil falde«. Risikerer millionbøde Carlsberg risikerer at skulle betale en bøde på helt op til 10 procent af omsætningen i de år, overtrædelserne fandt sted. For nylig fik det belgiske bryggeri Interbrew en bøde på 46,5 mio. euro (350 mio. kr.) for en næsten tilsvarende overtrædelse. Carlsberg ønsker ikke at gisne om en bødestørrelse: »Vi gransker sagen og vurderer, hvad vi gør. Men vi har ikke foretaget en hensættelse, og det tror vi ikke bliver nødvendigt«, siger direktør Jørn P. Jensen fra Carlsberg A/S. Selv om Carlsberg bedyrer sin uskyld, lover bryggeriet nu at stramme op på de interne linjer, så der ikke dukker flere konkurrencesager op. Lille brik i stort kompleks Sagerne mod Carlsberg og Heineken er kun en lille brik i en kæmpe efterforskning, som gennemføres mod den europæiske ølindustri. »Vi undersøger bryggerier rundt om i hele Europa«, siger EU-talsmand Michael Tscherny, der oplyser, at EU-kommissionens embedsmænd også har foretaget razziaer mod Carlsbergs ølpartnere i Italien og Portugal, men som ikke vil kommentere sagen yderligere. »Vi har gennemgået alle vore arkiver og vore juridiske partnere har ikke fundet noget, de mener belaster os«, lyder svaret fra Jørn P. Jensen, adm. direktør for Carlsberg A/S.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























