Tusindben i kartoflerne

Lyt til artiklen

Uomsat kompost kan være årsag til insektangreb i kartoffelbedet. Hvordan ser kartoffelnematoder ud? Sidste års kartoffelhøst blev ødelagt af nogle 15-20 mm lange sorte orm, ca. 1 mm i diameter - det er aldrig sket før. Alle kartofler var angrebet, en del næsten udhulet. Hvis det var kartoffelål, vil jeg gerne vide, 1) hvordan det kan gå til, når jeg altid køber resistente sorter, 2) om jeg er nødt til at se i øjnene, at jeg foreløbig er færdig med at dyrke kartofler i min dejlige nyttehave (kemisk krigsførelse er udelukket)?

Venlig hilsen Birgit Strandholdt
Svar: Det er ikke kartoffelnematoder, også kaldet kartoffelål, som er mikroskopiske organismer, der angriber rødderne og får planterne til at gå ud. Kartoffelål spiser ikke kartofler. Det er tusindben, såmænd! Hvis du havde kigget meget grundigt efter, evt. med lup, så ville du have set, at dine sorte orm havde ben, endda mange. Der findes mange arter af tusindben - denne er en af de mindste. Og nej, du skal ikke opgive kartoffeldyrkning i din have, for det med tusindben kan til en vis grad forebygges. De optræder sjældent i så store mængder, at de ligefrem kan ødelægge en kartoffelhøst, men når de alligevel har gjort det hos dig, må det hænge sammen med, at du har tilført jorden rigeligt med kompost. Kompost er godt, men den kan indeholde masser af orme og insekter, herunder tusindben, som jo netop lever af at æde halvrådne plantedele. Det, man skal sikre sig, er at komposten er ordentligt omsat. At den på et tidspunkt har været så varm, at bl.a. tusindbenene er slået ihjel. Jeg er sikker på, at du ved alt om kompost, så husk det bare. Og lad så være med at strø komposten (og tusindbenene) ud om foråret, lige inden kartoflerne lægges. Gør det om efteråret i stedet, så bliver en stor del af de små sorte ædt af fugle og lignende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her