Risikoen for at en Enronskandale rammer Europa og smider milliarder af pensionspenge op i den blå luft, bør ikke føre til skrappere regler i Europa, siger den danske finansminister og kommende EU-formand, Thor Pedersen (V). EU-kommissionen foreslår en mere effektiv europæisk revision og får støtte fra en række medlemslande. Men erhvervslivet, Storbritannien og den danske finansminister Thor Pedersen (V) stritter imod. »Man skal ikke lade sig styre af et enkelt eksempel. Stive regler har jo sin pris. Og jeg kan godt være bange for, at den gennemgribende regulering, der kan komme ud af dette her, ikke vil være til fordel for Europa«, siger Thor Pedersen. Thor Pedersen (V) kommer til at spille en afgørende rolle i udformningen af det indre finansmarked, når han fra juli overtager EU-formandskabet. Meget af den helt tunge lovgivning skal efter planen vedtages under dansk formandskab. Enron hovedtema Politiken traf finansministeren på en konference i Bruxelles, hvor udvalgte ministre, kommissærer og topledere i den finansielle sektor mødtes for at drøfte udformningen af det indre finansmarked. Her blev Enronskandalen og den europæiske reaktion et hovedtema. EU-kommissionens formand, Romano Prodi, argumenterede for, at fælles og effektive standarder for revision skal sikre pensionsopsparere og investorer mod snyd og humbug. De vidt forskellige regler i EU-landene gør forbrugerne sårbare på det indre marked, sagde Prodi. »Og Enronsagen har vist, hvor vigtigt det er«. Samtidig arbejder EU med skrappe krav til finanssektoren, der skal sikre pensionsopsparinger. Også her er Enronskandalen et skræmmebillede for de europæiske lovgivere. For en sjælden gangs skyld vil europæerne ikke bare skændes med amerikanerne, men ligefrem tage dem i skole. Den ansvarlige kommissær, Frits Bolkestein, vil nu forsøge at overbevise amerikanerne om, at de skal overtage de europæiske standarder, som er under udvikling. Kommissionens udfald mod det amerikanske system og krav om bedre sikring af europæiske forbrugere fik fuld opbakning fra det franske finansministerium. »Der er klart behov for stærkere regulering, der sikrer forbrugerne«, sagde direktør for det franske finansministerium, Jean-Pierre Jouet. Modsat stod den britiske repræsentant, Jon Cunliffe, der advarede om, at hele gevinsten ved det indre finansmarked hurtigt kan blive spist op af bureaukratiske omkostninger og hindringer. Pehr Gyllenhammer, formand for branchens europæiske lobbyorganisation, klagede over, at europæiske virksomheder i forvejen betaler 7 til 10 gange så meget for revision som de amerikanske konkurrenter. »Vi kan ikke konkurrere på de betingelser . Den bedste vej til at undgå en Enronsag er, at virksomhederne ikke ansætter fuskere«, sagde konkluderede Gyllenhammer. »Måske nok, men jeg tror nok vi som lovgivere bliver nødt til at gøre lidt mere end bare at håbe på, at virksomhederne holder sig fra fuskerne«, svarede den nuværende EU-formand, den konservative spanske finansminister Rodrigo Rato. Også branchens grand old man, baron Alexandre Lamfalussy, var på kommissionens side. Han har som formand for en ekspertgruppe designet hele det indre finansmarked, som nu er ved at blive gennemført. »Den seneste udvikling giver ikke grundlag for at ændre grundlæggende på det system, vi har foreslået. Men der er to men'er. Vi er nødt til at være skeptiske overfor den amerikanske revision. Og vi er nødt til at erkende, at øget effektivitet ikke nødvendigvis giver øget stabilitet i det finansielle system«, sagde Alexandre Lamfalussy. De fleste er enige om, at det vil være langt det mest hensigtsmæssige, hvis EU og USA, og helst resten af verden, bruger de samme standarder for revision, blandt andet fordi virksomhederne henter aktiekapital på tværs af grænserne. Amerikanerne har ikke kommenteret det europæiske udspil, men de har hidtil holdt på, at deres system er det bedste. Efter Enron-skandalen er EU-kommissær Frits Bolkestein imidlertid ikke imponeret. »Amerikanske investorer er ikke bedre beskyttet end europæiske. Hvis du ser på de forskellige skandaler på det finansielle område, ser det ud til, at der er flere af dem i USA«, siger Frits Bolkestein i et interview med Financial Times.