Lokalpatrioten Knud Engel fra Højbjerg på Fyn har set nederlaget i øjnene. Efter fire års kamp bliver fusionen mellem Danmarks fjerde-største bank, Sydbank, og den lille Egnsbank Fyn med stor sikkerhed en realitet til marts. »Jeg gider ikke kæmpe for en sag, der er tabt på forhånd. Jeg kan bedst lide at arbejde for sager, jeg vinder. Og sol og måne tyder på, at jeg ikke kan vinde denne gang«, siger Knud Engel. I 1998 fik småaktionærerne med Knud Engel i spidsen forpuret Sydbanks planer om at overtage Egnsbank Fyn. Sådan går det ikke denne gang. For de fynske aktionærer har fået et tilbud, de ikke kan afslå. En aktie i Egnsbank Fyn bliver nu ombyttet til seks aktier i Sydbank. Eller et spring fra 1.700 kroner til 2.800 kroner for en aktie til en værdi af 100 kroner. Sydbanks direktør, Carsten Andersen, har det fint med, at tandbeskytteren bliver på hylden. »Jeg er glad for, at der denne gang ikke er den store modstand. Aktionærerne mener tilsyneladende også, at det er et flot tilbud, vi er kommet med. Men man skal jo altid vente med forhåbningerne, indtil fusionen er en realitet«, siger Sydbanks direktør, Carsten Andersen. Sydbank er resultatet af fusioner mellem flere banker i den sydvestlige del af Danmark. I 1990 kom Sparekassen Sønderjylland med på Sydbanks visitkort, og banken fik gennem dette opkøb omkring 60 procent aktier i Egnsbank Fyn. De store og de små Trods aktiemajoriteten forhindrer en begrænsning på antallet af stemmer, at Sydbank får den indflydelse, aktieposten tilsiger. Den store bank er sidestillet med de små privataktionærer. »Banken føler, at det ikke er holdbart at være uden indflydelse, når den har 60 procent af aktierne. Derfor ønsker Sydbank fusionen. Vi ønsker, at vores indflydelse gøres gældende. Men det er ikke en fjendtligt take-over«, siger Carsten Andersen. Ved første forsøg i 1998 blev Egnsbank Fyns aktionærer tilbudt en aktieombytning, så en 100-kroners aktie ville stige fra en værdi af 650 kroner til 1.240 kroner. Et langt mindre favorabelt tilbud end det de fynske aktionærer modtog mandag i sidste uge. Sydbank har stillet som betingelse for ombytningen, at de skal opnå 90 procent af aktierne i Egnsbank Fyn, Finanstilsynet skal godkende fusionen og stemmeretsbegrænsningen skal ophæves på generalforsamlingen 22. marts.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























