Danskernes brug af de små SMS-beskeder er steget med 20 procent i løbet af sidste halvår af 2001. Det viser nye tal fra Telestyrelsen, som også dokumenterer, at der nu er flere mobiltelefoner end faste telefoner i Danmark. »Hej, jeg bliver forsinket. Du køber mad!«. Korte og kontante SMS-beskeder som denne bipper i flere og flere tilfælde ind på den mobiltelefon, som stadig flere danskere har fast monteret i lommen. Faktisk er vores forbrug af SMS'erne steget med 20 procent i løbet af andet halvår 2001. Prisen på i gennemsnit 50 øre per styk til trods. I alt blev der afsendt 743 millioner SMS-beskeder mellem 3,9 millioner danske mobiltelefoner. De tal svarer så nogenlunde til, at der blev sendt en SMS-besked hver eneste dag fra hver eneste danske mobiltelefon i løbet af det halve år. Sms-beskedernes popularitet skyldes ikke mindst, at begrænsningen på 160 tegn per besked opfordrer til, at de, der kommunikerer, ikke spilder pladsen på sniksnak. »Når du har en dialog, løber du altid en risiko for, at de siger noget, du ikke har lyst til at høre, eller du bliver konfronteret med et eller andet, du har glemt. Når du sender en SMS, så løber du ikke den risiko, for du har magten, og du kan selv diktere, hvad der sker«, har kommunikationsrådgiver Anne Katrine Lund tidligere givet Politiken som forklaring på SMS-beskedernes stigende popularitet. Flest mobiltelefoner Stigningen på 20 procent i antallet af afsendte beskeder fremgår af Telestyrelsens nye opgørelse over tele- og internetforbruget i Danmark. Af opgørelsen, der blev offentliggjort i går, fremgår også, at antallet af mobilabonnementer for første gang nogensinde har overhalet antallet af fastnetabonnementer. Der er nu næsten 74 mobilabonnementer per 100 indbyggere i Danmark. Sidste halvår af 2001 blev også tidspunktet, hvor danskerne begyndte at tage mobiltelefonnummeret med sig, når de skiftede teleselskab. Den mulighed var der - trods en del problemer med den praktiske gennemførelse - næsten 100.000 danskere, der benyttede sig af, efter at der blev åbnet for den såkaldte nummerportabilitet 1. juli 2001.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























