Én sort kan klare en iskold vinter. Men der er også en række andre sorter, de er bare mindre hårdføre. Og så er der forskel på frø- og stiklingeformerede planter. Jeg skal til at renovere min forhave og har tænkt mig at plante lavendler langs husmuren. Muren vender nordøst, så der er sol det meste af formiddagen. For nogen tid siden var der en artikel i Politiken, der handlede om lavendler. Jeg klippede den ud, men den er nok røget i brændeovnen. Du nævnte flere slags lavendler, og jeg ville gerne have navnet på en rimelig hårdfør variant. Hvis alt andet er lige, så kan jeg bedst lide lavendler, der er blå/grålige og ikke de mere rødlige sorter.

Vibeke WalleenSvar: Lavendler er godt stof, og det er korrekt, at jeg ved adskillige lejligheder har skrevet om dem. Jeg har jo haft dem i mine haver i store mængder i næsten 30 år. En have uden lavendler er for mig en umulighed. Derfor har jeg også snakket meget med diverse planteskolefolk om lavendler. Om sorter og farver, om hårdførhed og priser. Det følgende er et koncentrat af egne erfaringer og planteskolernes oplysninger. Men lad mig benytte anledningen til et lille grundkursus i begrebet arter og sorter. Lavendel er en plante med et latinsk navn, Lavendula officinalis, og den ser ud, som Vorherre har tænkt sig. Resultatet af millioner af års udvikling. Vokser især i Middelhavsområdet. Er glad for varme, tørre somre, men tåler også de relativt kolde vintre. Men så kommer mennesket på banen. Mennesket elsker at lave om på ting. Hvis en lavendel er lavendelblå, er det i sig selv en udfordring at lave den mørkeblå. Hvis den har grå blade, vil det være fantastisk, hvis den kunne få mørkegrønne blade. Hvis man kan lave en hvid lavendel, vil det være en sensation. Og det kan man jo. Naturen - herunder lavendler - er så viseligt indrettet, at der altid sker små (og store) krumspring inden for det afgørende punkt, der hedder formering. Når hundredtusinde lavendelplanter har sat frø, er der måske bare et enkelt frø, der har ændret sine gener og udvikler sig til en lavendel med hvide eller mørkeblå blomster. Det opdager den dygtige gartner, og så siger han haps! Jeg har lavet en ny lavendel! Jeg giver den endda en navn. Det bliver til en ny sort af lavendel. Derpå noget meget vigtigt: Sådanne sorter kan ikke uden videre formeres ved frø. Frøene snyder nemlig. De er ikke konstante. Selv om forældrene har blå øjne, kan afkommet risikere at dukke op med brune øjne. Hvis man skal være helt sikker på, at afkommet er en nøjagtig kopi af forældrene, skal man gå andre veje: Lave såkaldt vegetativ formering, lave stiklinger (som med vore dages begreber er en primitiv form for kloning). Men stiklinger er dyrere at lave end de frøformerede, og nu kommer vil til lavendel-sagens kerne: At man kan købe frøformerede planter eller stiklingeformerede planter, men at man sjældent kan få at vide, hvad der er hvad, for en lavendel er sgu' en lavendel. Vist er den ej! I vort klima er det afgørende, at en lavendel er hårdfør og kan klare en hvilken som helst vinter. Det kan den sort, der hedder 'Munstead', for det har den bevist igennem den snes år, den har været dyrket i Danmark. Den ligner den vilde lavendel meget, men blev altså på et tidspunkt valgt ud som en speciel sort med eget navn, bl.a. på grund af nævnte hårdførhed. Der findes andre sorter. 'Hidcote Blue' er vistnok det store hit, fordi den ikke er lavendelblå, men mørkeblå. Den er ikke så hårdfør som 'Munstead'. Og det var så bare det, jeg ville fortælle og svare. At hvis Vibeke Walleen og alle andre vil have lavendler i deres have, som med stor sikkerhed tåler både varme sommerdage og iskolde vintre, så er en stiklingeformeret 'Munstead' (gerne af dansk herkomst) det bedste bud. Hvis det nærmeste havecenter ikke kan levere varen, så gå til det næstnærmeste.