Det går trægt med internethandlen. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggjorde mandag. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 3.327 firmaer med mindst fem fuldtidsansatte og konstaterer, at salg via nettet udgjorde lidt over 13 milliarder i 2001 mod cirka 12 milliarder i 2000. Det svarer til den almindelige udvikling i omsætning i resten af erhvervslivet. Virksomhedernes forventning om en fordobling af internetsalget er derfor ingenlunde blevet indfriet. Lille stigning De private forbrugere har dog været en kende mere aktive i forbindelse med køb på internettet i 2001 end året før, men der er langtfra tale om en stigning af en sådan dimension, som virksomhederne havde håbet og troet på. Det kommer ikke som nogen overraskelse for professor Niels Bjørn-Andersen fra Center for Elektronisk Handel ved Handelshøjskolen i København. »Den værdi, forbrugeren får ud af det, står ikke mål med de forventninger, han har og den indsats, han skal gøre. Han skal bruge for lang tid, det er svært at putte varen i indkøbskurven, måske er der problemer med leverancen, han har svært ved at bytte den igen, og så videre«, siger professor Niels Bjørn-Andersen. Salget vokser Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, er ikke foruroliget over tallene fra Danmarks Statistik. Formand for foreningen, Gert Birnbacher, er fortrøstningsfuld. »Salget til private vokser, som vi har forudsagt. Vi har aldrig sagt, at folk i løbet af ingen tid for eksempel ville købe deres dagligvarer på nettet. Udviklingen er tilfredsstillende, fordi ting tager tid - især når det drejer sig om forbrug. Det er jo nogle andre vaner, som skal ændres, og man skal have nogle positive oplevelser med det«, siger formand for FDIH, Gert Birnbacher, og fortsætter: »I starten gik det lidt trægt. Der var masser af virksomheder, som ikke var helt klar. Og nogle gange kneb det med at kunne finde varerne og bestille dem. Men de børnesygdomme er nu ved at være overstået, og vi vil se en fordobling hvert år i de næste mange år«, håber Gert Birnbacher. Nekrolog i utide Professor Niels Bjørn-Andersen mener bestemt heller ikke, at tiden er inde til at skrive internethandlens nekrolog. Alligevel forudser han heller ikke en samlet eksplosion i internethandlen. Det bliver mere spredt. »Fremtidsudsigterne er da ganske udmærkede. Det, der sker, er, at vi på forskellige områder oplever en ketchupeffekt. I 2001 var der for eksempel en ketchupeffekt på downloadning af ringetoner, og jeg tror bestemt, at der kommer en ketchupeffekt på biografbilletter i år. Det kommer på forskellige tidspunkter på forskellige varegrupper og service. Men for at internethandlen skal få en større udbredelse, så skal det være noget, som den enkelte oplever som værende klart mere fordelagtigt end indkøb i forretningerne. Og det er det ikke endnu «, siger Niels Bjørn-Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Tumult ved 1.maj-tale i Fælledparken
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























