Der er ingen beviser, men masser af små tegn på, at USA - verdens økonomiske lokomotiv nr. et - er på nippet til at ryste den økonomiske krise af sig. Et tidligt økonomisk forår i USA vil i givet fald også aflaste Danmark og resten af Europa, som har umådelig svært ved at vokse af egen kraft i øjeblikket. I storbanken Nordea er analytikere ved at gennemgå de mange små amerikanske forårsbebudere. Det drejer sig om positive meldinger fra både forbrugere og virksomheder. »Stemningen i USA er blevet noget bedre, og vi regner derfor med, at vi skal justere vores syn på den amerikanske økonomi op i den kommende tid«, siger senioranalytiker Jesper Bie-Olsen fra Nordea Markets. Det har masser af Nordeas kollegaer allerede gjort. Ifølge det britiske analysefirma Consensus Economics, der hver måned indhenter prognoser fra over 240 banker, virksomheder m.v., bød februar på en meget markant opjustering af de økonomiske vækstudsigter for i år. I januar var det bedste bud, at USA's økonomi ville vokse med bare 0,9 procent i år. Nu lyder buddet på 1,6 procent. Væksttallet er overordnet set stadig lavt i forhold til de årlige vækstrater på ca. 4 procent, der var almindeligt i en årrække op til 2001. Men de fleste analytikere hæfter sig mest ved det usædvanlige i, at vendingen - efter krisen og terrorangrebet på USA i 2001 - allerede ser ud til at indfinde sig nu. Den største optimisme kommer fra jobfronten. De mange og store afskedigelser fra kendte virksomheder i it-branchen, inden for luftfart, bank og forsikring efter terrorangrebet ser ud til at være historie nu. Samtidig melder nogle af de mest konjunkturfølsomme industrier - f.eks. i it-branchen - om, at nye ordrer strømmer ind. »Arbejdsmarkedet i USA er vendt hurtigere, end vi havde ventet, og det er den væsentligste årsag til den nye optimisme«, siger Jesper Bie-Olsen fra Nordea Markets. Han underbygger det med, at antallet af folk, der uge efter uge stiller sig op i arbejdsløshedskøen, er stærkt faldende i øjeblikket. Fra et niveau på ca. 450.000 nye arbejdsløse hver uge til nu ca. 375.000 hver uge. Dermed opvejer antallet af nye job tilgangen til arbejdsløshed, og ledighedsprocenten faldt da også fra 5,8 til 5,6 procent i januar. En relativt god beskæftigelsessituation er forudsætningen for, at folk tør bruge penge, og også på det punkt overrasker amerikanerne. Det nationale økonomiske regnskab i fjerde kvartal 2001 viste nemlig, at det private forbrug voksede noget mere end ventet. Det skyldes blandt andet, at amerikanske familier - nøjagtig som i Danmark - har høstet gevinster ved at omlægge boliglån til en lavere rente. Og så har bilfabrikkerne holdt gang i bilsalget ved i en kort periode at tilbyde at lånefinansiere familiens nye bil til en rente på nul procent. Det er slut nu, men de fleste regner alligevel med, at forbruget kan opretholdes i et normalt leje.