»Krise er et stærkt udtryk at bruge, men ikke for stærkt for den situation, som flybranchen befinder sig i for øjeblikket«. Sådan indledte koncernchef Jørgen Lindegaard præsentationen af sit første årsregnskab i SAS tirsdag eftermiddag i hovedkvarteret i Stockholm. Han betegnede år 2001 som det vanskeligste år nogensinde for flybranchen. For SAS betød det et underskud på 1,1 mia. svenske kroner før skat (916 mio. kr.) mod et overskud på 2,8 mia. svenske kroner (2,3 mia. kr.) i 2000. Forretningsrejsende svigter Det er især forretningsrejsende, der vægter meget højt i SAS' indtjening, som har svigtet SAS. Allerede fra maj oplevede SAS tilbagegang på businessclass, en tilbagegang der blev accelereret efter World Trade-angrebene. Den månedlige tilbagegang på businessclass-rejsende har hver måned siden september svinget omkring 15 til 16 procent. Ingen tegn på bedring Jørgen Lindegaard ser ikke nogen umiddelbare tegn på, at den udvikling vil vende. Først fra fjerde kvartal i år tror SAS på, at de forretningsrejsende vender tilbage. Da de spareplaner, der for tiden arbejdes på i selskabet, først vil slå igennem i 2003, er forventningerne til 2002 også et underskud, dog mindre end i år. Tidligere tirsdag godkendte bestyrelsen i SAS et mindre budget med underskud for 2002. Brug for langsigtede løsninger For at komme SAS-krisen til livs er der ifølge Jørgen Lindegaard også behov for langsigtede tiltag. Selskabets trafikprogrammer skal være mere fleksible, så man hurtigere kan reagere på forandringer i kundernes rejsevaner. SAS vil også i højere grad satse på at øge internetsalget af rejser, der i dag ligger på omkring 20 procent. Endelig vil SAS også kigge på bussinesclass-konceptet: SAS skal omstille sig »Når de forretningsrejsende benytter sig mindre af business class, er der ikke kun tale om et konjunkturfænomen, men en ændring i kundernes adfærd. Det kræver, at SAS omstiller sig til de nye ønsker«, sagde Jørgen Lindegaard. Han annoncerede, at SAS senere på året vil præsentere et nyt koncept - i første omgang til de kortere ruter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























