Øst, vest - hjemme bedst. Trods de mange fine ord om globalisering, øget mobilitet og Europa uden grænser så holder borgerne i EU fast i den gamle talemåde. Det er skidt, mener EU-kommissionen, fordi en øget mobilitet er afgørende for at skabe bedre og flere job, og det vil samtidig løse problemerne med, at arbejdstagerne ikke har de kvalifikationer, virksomhederne efterlyser. 25 flyttefremmende forslag Derfor fremlagde kommissionen onsdag 25 forslag til, hvordan det skal blive nemmere at skifte arbejde, flytte til en anden region eller til et helt andet land. »Det er et meget stærkt signal om, at vi skal åbne arbejdsmarkedet i Europa. Der er for mange hindringer for mobiliteten, og det er svært for virksomhederne at få ansatte med tilstrækkelige kvalifikationer«, siger EU-kommissionens formand, Romano Prodi. Skæver misundeligt til amerikanerne EU-kommissionen har skævet misundeligt til USA, hvor hver tredje ansat har været hos sin arbejdsgiver i mindre end et år - i EU er det kun hver sjette. Amerikanerne er også mere villige til at flytte langt væk for at få et arbejde. 5,9 procent af amerikanerne flyttede i 1999 til et andet amt i USA, hvor kun 1,2 procent af EU-borgerne flyttede til en anden region. Regler hæmmer Der findes en række helt naturlige barrierer, der gør, at europæerne flytter mindre, hvor den største er, at de fleste europæere - i modsætning til amerikanerne - ikke kan tale sammen på grund af forskellige sprog. Men derudover findes der også en masse forskellige regler i de enkelte EU-lande, der kan gøre det til et bureaukratisk mareridt at flytte til et andet land. Blandt andet er det meget besværligt at få overført sine sociale ydelser og pensioner til et andet land, hvilket er en af de ting, EU har forsøgt at gøre nemmere i årevis - uden at det dog er blevet meget nemmere af den grund. EU-sygesikring Men nu skal det være, mener EU-kommissionen, og foreslår blandt andet indførelsen af et EU-sygesikringskort og reel adgang til ophold og beskæftigelse i andre EU-lande. Arbejdstagere, der flytter, skal sikres socialt, og så skal der være klare regler, som sikrer, at EU-landene anerkender de eksaminer, som en borger har taget i et andet EU-land. »Det vil være et stort fremskridt, når man kan medtage sociale ydelser og pensioner i hele EU. Der er meget bureaukrati i øjeblikket«, siger Romano Prodi. For at sikre bedre arbejdskraft vil kommissionen også have medlemslandene til at gøre endnu mere for at uddanne sine borgere. Mere sprogundervisning Og allerede fra de er helt små, skal de gøres klar til på et senere tidspunkt at kunne rejse ud i Europa for at arbejde. Senest i otteårsalderen skal de begynde at lære fremmedsprog og have mulighed for at lære mindst to fremmedsprog i folkeskolen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























