Flere og flere unge siger nej tak til medlemskab af en arbejdsløshedskasse. I løbet af blot fem år fra 1996 til 2000 er 64.000 unge forsvundet fra a-kasserne. Det viser en analyse udarbejdet af Økonomisk Ugebrev. Tendensen bekymrer ikke Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jens Vibjerg. V: Vi er ikke bekymrede »Med de beskæftigelsesudsigter, der er for de unge mennesker, er det vel ikke så problematisk«, siger Jens Vibjerg til Ritzau. I takt med de forbedrede konjunkturer undlader flere og flere lønmodtagere at melde sig ind i en a-kasse. Arbejdsstyrken steg i perioden 1996 til 2000 med 13.000 personer, mens antallet af a-kasse-medlemmer i samme periode faldt med 17.000. De yngste vil ikke Men udviklingen er mere dramatisk. For under forudsætning af en uændret tilslutning til a-kassesystemet burde der i 2000 have været 63.000 flere medlemmer, end tilfældet er. Det er specielt de unge mellem 20 og 29 år, der fravælger et medlemskab af a-kasserne. V: 'Ingen grund til at være medlem' I femårs-perioden er 64.000 medlemmer forsvundet ud af statistikken i denne aldersgruppe, men også gruppen af 30-34-årige viser samme tendens med en manglende tilgang på 21.000 medlemmer. »Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved, fordi det er op til den enkelte. Men det kommer vel af, at de unge mennesker i dag vurderer, at deres jobmuligheder er så gode, at der ikke er grund til at forsikre sig mod ledigheden«, siger Jens Vibjerg, som ikke mener, at der skal gøres noget politisk ved tendensen. De ældre forsikrer sig I den ældre ende af aldersskalaen finder man den stik modsatte tendens. Flere og flere senior-lønmodtagere melder sig ind i en a-kasse. Andelen af forsikrede i alderen 55 til 59 år er steget fra 87 til 96 procent fra 1996 til 2000. En logisk forklaring er dels en øget ledighedsrisiko og dels et ønske om at gå på efterløn inden folkepensionen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce