Bilfabrikker og fagforeninger advarer om grusomme konsekvenser af den øgede konkurrence, der ifølge EU-kommissionen skal indføres i bilbranchen. Det stærke tyske metalarbejderforbund, IG Metall, forventer at op mod 100.000 arbejdspladser går tabt som følge af reformerne, alene i Tyskland. De store vil regere Det sker, fordi de store og stærke i branchen vil udkonkurrere de mindre forhandlere, der beskæftiger en halv million mennesker i Tyskland. De tyske smede har en lidt usædvanlig allieret inden for kommissionen. Den finske industrikommissær, Erkki Liikanen, kæmpede hårdt og længe for at undgå konkurrence på markedet. Han argumenterede for, at markedskræfterne vil udslette de små og mellemstore virksomheder i branchen, hvilket stik imod hensigten vil begrænse forbrugernes valgmuligheder og begrænse konkurrencen. Mindre konkurrence »Færre spillere på markedet vil ikke just fremme konkurrencen, tværtimod«, forklarer en af Liikanens medarbejdere. Men det overbeviste ikke flertallet af kommissærerne. Tværtimod blev kommissionens forslag tilsyneladende endnu mere markedsorienteret end konkurrencekommissær Mario Montis oprindelige udspil. Ingen mærke-ensretning De centrale elementer i det nye system er, at bilforhandlerne skal have lov at sælge alle de mærker, de ønsker at føre. De skal have lov at åbne butikker i andre EU-lande, hvor de ser muligheder for en god forretning. Det oprindelige forslag om, at konkurrencen kun skulle gælde for de store mærker, blev droppet. Og endelig får bilforhandlerne lov til at markedsføre deres produkter, også uden for det geografiske område, de er blevet tildelt af bilfabrikkerne. Beskyttet titel til mekanikere Samtidig skal konkurrencen på service og reparationer styrkes. Mekanikerne skal have mulighed for at kalde sig autoriserede, så snart de opfylder fabrikkernes kvalitetskrav. Fabrikkerne må ikke sætte grænser for antallet af autoriserede værksteder og må ikke forhindre dem i også at servicere andre mærker. Desuden må fabrikkerne ikke hindre, at kunderne tilbydes uoriginale, men langt billigere, reservedele - heller ikke af de autoriserede værksteder. Men samtidig gav kommissionen større frihed for fabrikkerne til at stille hidtil ulovlige krav til deres forhandlere. Det er endnu uklart, om bilfabrikkerne kan og vil bruge denne frihed til at begrænse konkurrencen yderligere. 'Klart bedre konkurrence Ifølge konkurrencekommissær Mario Monti vil den nye ordning imidlertid klart øge konkurrencen i branchen. »Vi tog ikke bilfabrikkernes salgstaler om det nuværende systems fortræffeligheder for gode varer«, forklarer Mario Monti. »Som enhver god forbruger undersøgte vi deres produkt, vi tog - billedlig talt - en prøvetur, og vi så på ulykkesstatistikkerne. Til slut besluttede vi os for at bygge en helt ny model, der svarer til vore ønsker og behov - og som sætter forbrugeren i førersædet«, siger han. Men selvom modellen er ny, er det stadig en bil, der i store træk ligner sidste års model, fastslår liberale politikere. Skridt i den rigtige retning »Det er et skridt i den rigtige retning. Men Montis forslag går ikke langt nok for at sikre reel konkurrence, der sænker priserne og øger forbrugernes valgmuligheder«, siger Graham Watson fra Europaparlamentets liberale gruppe. Også Karin Riis-Jørgensen (V) kritiserede kommissionen for ikke at give bilmarkedet helt frit. Mario Monti erkender at den fortsatte begrænsning af konkurrencen er i strid med hans og kommissionens grundlæggende filosofi. »Men der gælder helt særlige forhold i autobranchen, som kræver særlige ordninger«, siger Monti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























