Tyskland får ikke nogen advarsel fra EU, selvom det helt åbenlyst er et brud på de fælles regler, fastslår det respekterede dagblad Frankfurter Allgemeine Zeitung, der citerer tyske regeringskilder. Alt tyder på, at spådommen holder stik. Støtte fra de andre store Tyskland har på forhånd støtte fra andre store lande med Frankrig og Storbritannien i spidsen, og dermed er der ikke noget flertal for kommissionens forslag, oplyser diplomatiske kilder i Bruxelles. Men situationen har gode muligheder for at udvikle sig til en politisk krise. En række af de mindre lande er helt usædvanligt oprørte over, hvad de opfatter som et kupforsøg fra de store lande. Røffel til Irland Irland fik sidste år en røffel fra EU på et langt mere spinkelt og tvivlsomt grundlag. Og den tyske finansminister, Hans Eichel, har ført sig temmelig brutalt frem over for Østrig i en situation, der var langt mindre alvorlig end den, Tyskland nu står i, påpeger EU-diplomater. Flere små knurrer Irland og Østrig er derfor ikke overraskende blandt de utilfredse lande. Men også lande som Holland og Finland, der åbent og aggressivt har bekæmpet tilløb til et 'direktorat' af store lande, ser nu spøgelset dukke op igen. Kommissionen advarer Samtidig advarer EU-kommissionen om, at det vil få vidtrækkende politiske konsekvenser, hvis regeringerne lader Tyskland slippe. »Hvis ministerrådet undlader at skride ind i så åbenlyse tilfælde, så er det svært at se, hvornår en advarsel nogensinde kan udstedes. Faktisk er det ikke bare troværdigheden af stabilitetspagten, som er på spil. Hele overvågningen og koordinationen af den økonomiske politik bliver draget i tvivl«, sagde økonomikommissær Pedro Solbes, da han fremsatte advarslen i sidste uge. Hans talsmand bekræftede torsdag, at det fortsat er kommissionens opfattelse. »Og der er ingen tvivl om, at det også vil få bredere politiske konsekvenser«, tilføjede talsmanden, Gerassimos Thomas. Duisenberg støtter de små Formanden for Den Europæiske Centralbank, Wim Duisenberg, deltog i koret: »Centralbanken støtter meget stærkt kommissionens forsøg på at håndhæve reglerne - uanset det pågældende lands størrelse«, sagde Duisenberg i en tale. Tyskland: Advarsel er meningsløs Tysklands støtter argumenterer imidlertid for, at en advarsel reelt vil være meningsløs. Ingen ønsker, at Tyskland skal stramme den økonomiske kurs; tværtimod er der bred opbakning til den nuværende politik, hvilket også fremgår af kommissionens forslag. I substansen er advarslen derfor en støtte til den nuværende regering, og nærmere rettet mod den borgerlige opposition, der går til valg på skattelettelser og nye udgifter. En overgang var den tyske finansminister, Hans Eichel, da også fristet til at acceptere advarslen og forsøge at vende den til egen fordel i den tyske valgkamp. Schröder underkender finansminister Men han er blevet underkendt af forbundskansler Gerhard Schröder, der åbenbart ikke tror på, at så sofistikerede argumenter kan bruges i en valgkamp. Samtidig regner Schröder med at få styrket sit image som stærk mand på den europæiske scene ved at sætte de nævenyttige »bureaukrater« på plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























