Dansk Folkeparti giver arbejdsmarkedets parter et halvt år til at blive enige om en ny arbejdsskadereform. Ellers truer partiet med at støtte den tidligere SR-regerings lovforslag med en ny definition af arbejdsulykker. »Hvis de ikke er færdige kort efter sommerferien, så tror jeg, at vi vil støtte den tidligere regerings forslag - eventuelt med et par små ændringer«, siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted. Dansk Folkepartis trussel kommer efter, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har droppet den forrige regerings forslag til nye regler for arbejdsskader. Claus Hjort Frederiksen har istedet bedt forhandlere for lønmodtagere og arbejdsgivere om at genoptage arbejdet med at lave et fælles forslag, der skal sikre tusindvis af mennesker en erstatning efter en arbejdsskade. DA for, LO imod Mens Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har rost udskydelsen, så har LO kritiseret beslutningen. Det sker med henvisning til, at SR-regeringens lovforslag netop kom efter, at arbejdsmarkedets ikke havde kunnet blive enige trods to års forhandlinger. Firkantede definitioner Problemet er i dag, at lovgivningens definition på en arbejdsulykke er så firkantet, at den ofte ikke passer på nutidens arbejdsskader. Derfor fremsatte daværende socialminister Henrik Dam Kristensen (S) kort før folketingsvalget et lovforslag, som skulle gøre det lettere at få anerkendt arbejdsskader, samtidig med at sagerne skulle behandles hurtigere. Nu skulle der være hjælp at hente ved pludseligt opståede skader, som for eksempel jordemoderen, der får skadet sin hånd under en voldsom fødsel, eller pædagogen, der får ødelagt ryggen, fordi hun griber et barn, der hopper op ad hende. Forventelige ulykker Den slags afvises i dag med den begrundelse, at en ulykke er forventelig. Ulykkesbegrebet skulle således gøres bredere, ligesom det skulle være lettere at få anerkendt nedslidningsskader som arbejdsskader. Arbejdsskadereformen ville således svække ved dokumentationskravet, så det blev lettere at få erstatning, hvilket DA ikke ville acceptere. Ville koste erhvervsliv en halv mia. I alt forventede Henrik Dam Kristensen, at yderligere 3500 lønmodtagere årligt ville få arbejdsskadestemplet SR-regeringens forslag ville have kostet staten 201 millioner kroner og arbejdsgiverne 532 millioner kroner. Arbejdsgiverne betaler allerede i dag gennem eksisterende forsikringsordninger til arbejdsskader. Ifølge Bent Bøgsted vil Dansk Folkeparti da også kræve, at SR-regeringens lovforslag - i givet fald - ændres, så små selvstændige erhvervsdrivende kan bevare denne forsikringsordning, som han mener er god nok.