OECD roste torsdag dansk økonomi og venter fremgang for dansk økonomi i andet halvår af 2002. Organisationen opfordrer dog også til yderligere reformer, blandt andet for at sikre bedre integration af indvandrere og flygtninge. »Samlet set er dansk økonomi i god form« skriver Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i sin årlige rapport om Danmark. Vækst i 2003 Den globale økonomiske nedtur har ikke været så hård i Danmark på grund af eksportens sammensætning. Især landbrugsprodukterne har klaret sig godt i kølvandet af sidste års udbrud af mund- og klovsyge i primært Storbritannien. OECD regner med, at de økonomiske hjul i takt med en international bedring også i Danmark vil begynde at kære stærkere hen mod midten af 2002. Til næste år skulle økonomien så have klaret sig igennem til en forventet vækst på 2,25 procent. Den danske regerings bud er med 2,4 procent lidt mere positivt end OECD's, skriver RB-Børsen. Middelmådig integration OECD berører i sin rapport også den manglende integration af indvandrere og flygtninge i Danmark. De fleste af de udlændinge, der kommer til Danmark, er familiesammenførte fra kulturelt meget fremmedartede lande. Det hidtil middelmådige niveau afspejler faktorer som manglende uddannelse og sprogkundskaber, men også ulige adgang til arbejdsmarkedet, skriver OECD. Offentligt forbrug skal ned Faresignalerne lurer også i manglende mekanismer til at forhindre et stigende offentligt forbrug. OECD peger især på det kommunale selvstyre og budgetaftaler mellem regering og kommuner, som har vist sig utilstrækkelige og ofte i direkte strid med forsøg på nationalt plan på at opmuntre flere til at komme i abejde og at dygtiggøre sig »For at undgå dette... vil det være nødvendigt at begrænse kommunernes adgang til at forhøje skatteprocenten«. OECD foreslår mere udlicitering, mere brugerbetaling og frit valg i den offentlige sektor som medicin mod den høje danske trækprocent. Det offentlige forbrug udgør i Danmark en større del af bruttonationalproduktet end i de fleste andre vestlige lande.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























