De næste tre års løn og arbejdsvilkår for Danmarks 180.000 statsansatte faldt på plads søndag formiddag. Finansminister Thor Pedersen og formanden for lønmodtagernes forhandlingsfællesskab, Peter Waldorff, kunne underskrive et overenskomstforlig. De er begge nye på posterne og modtog ranke pressens spørgsmål. »Vi har fået en samlet økonomisk ramme, som er fornuftig. Der er plads til generelle lønstigninger, der giver en reallønsudvikling, og så får vi to feriedage«, sagde en tilfreds, men træt Peter Waldorff - suppleret af ministeren. »Det har været et tilfredsstillende forhandlingsforløb, hvor vi har lavet aftaler på vigtige områder«, sagde Thor Pedersen og fremhævede kompetenceudvikling og flere ansattes overgang til ny løn som væsentlige punkter. Han sagde også, at forliget følger linjen fra den foregående overenskomstperiode. Drama nej tak Og sådan lyder vurderingen også fra to arbejdsmarkedsforskere. De taler om en 'vedligeholdelsesoverenskomst' - altså en overenskomst uden megen nytænkning. »Det ligner et meget normalt forlig. Jeg tror, at ministeren har valgt at få et forlig, der er acceptabelt for lønmodtagerne«, siger Jørgen Sten Madsen, som er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. Han mener, at ministeren har været ude i et afdramatiserings-forsøg. »De kontroversielle ting, hvor parterne står langt fra hinanden, er sendt i udvalg. Hvis finansministeren ville markere en linje over for de ansatte, så var det for eksempel på spørgsmålet om forenkling af arbejdstidsreglerne, hvor ministeren ønsker, at de ansatte går med til en mere fleksibel arbejdstid«, siger Jørgen Sten Madsen. I stedet er der nedsat to udvalg, som skal se på spørgsmålet om arbejdstiden og på en forenkling af overenskomststrukturen. Spørgsmålene kan så indgå i næste overenskomstforlig. Jørgen Sten Madsen vurderer ikke forliget til at være dårligt for nogen af parterne. Og det er hans kollega fra Aalborg Universitet enig i. »Finansministeren har fået flere ansatte over på ny løn, og omvendt har lønmodtagerne fastholdt den økonomiske ramme«, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Lønnen er hjemme Han vurderer, at de lønstigninger, der er indeholdt i forligets økonomiske ramme vil sikre reallønnen og måske føre til en reallønsfremgang. Det afhænger dog af inflation og prisudvikling. De statsansatte kan desuden få ekstra lønstigninger via en reguleringsordning, som forliget viderefører. Den sikrer, at de statsansattes lønninger følger lønnen på det private arbejdsmarked. De statsansatte kan også forhandle sig til yderligere lønkroner via lokale forhandlinger under Ny Løn. Forliget sikrer, at 40 procent af de statsansatte kommer på Ny Løn. Men tallet kan godt blive væsentlig højere, fordi det er op til det enkelte forbund, om medlemmerne vil gå over. Det betyder, at endnu en kontrovers undgås. For grupper, som for eksempel politiet, hvor modstanden mod Ny Løn er massiv, kan bevare det gamle lønsystem. Hverken formanden for Danmarks Jurist- og Økonomforbund eller formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, kan endnu vurdere, hvorvidt medlemmerne vil stemme ja til overenskomstforliget. Men Ingrid Stage er umiddelbart tilfreds med aftalen. »Jeg er meget tilfreds med, at de lønstigninger, der kom, er generelle lønstigninger og ikke nogle, som skulle lægges ud til lokale forhandlinger. Og de tilkommer alle, uanset om de er på ny eller gammel lønskala«, siger Ingrid Stage med henvisning til, at over halvdelen af hendes medlemmer fortsat er på gammel løn. Ligesom mange af tillidsrepræsentanterne ude på de enkelte arbejdspladser erkender også Ingrid Stage, at mange statsansatte vil undlade at vurdere overenskomstaftalen, før de har set, hvilke besparelser regeringens finanslovsforslag indeholder.