Britisk landbrug bygger på »et uholdbart grundlag«. Tilskud skal flyttes fra egentlig landbrugsproduktion til projekter, der bevarer landbolivet i nærmiljøet. Produktionen af økologiske varer skal speedes voldsomt op. Og supermarkeder skal sælge mange flere lokalt producerede fødevarer. Det er hovedpunkterne i en omfattende undersøgelse af krisen i britisk landbrug. Landmændene har i mange år døjet med kogalskab i kvægbesætningerne. Sidste sommer hærgede mund-og klovsygen, og flere millioner dyr blev slået ned. Midt under denne krise nedsatte den britiske regering en kommission, som nu har fremavlet en rapport. »Det er nødvendigt med radikale ændringer for at slippe ud af den stærkt ubehagelige situation. Lapperi hist og her vil ikke rette op på hele industrien«, sagde kommissionens formand Donald Curry i går. Forslagene vil kræve investeringer på syv mia. kr. over de næste tre år. Rapporten foreslår også, at EU flytter en større del af sine tilskud væk fra store landbrugsbedrifter til andre projekter på landet. Tilskud til økologi Det økologiske landbrug skal øges væsentligt. Over 70 procent af de økologiske produkter, der bliver spist i Storbritannien, er importeret. Det nyder blandt andet det dansk/svenske mejerikonsortium Arla godt af. Arla har tjent mange penge på at sælge økologiske mejerivarer til Storbritannien. Rapporten foreslår også, at landmænd kun skal være berettigede til at få tilskud, hvis de underskrive beviser for, at de vil bearbejde jorden på en miljøvenlig måde. Desuden opfordrer den til, at landmænd går sammen i kooperativer og opretter markeder og gårdbutikker, hvor forbrugerne kan handle direkte fra gården. Landmændenes organisation afviser forslagene: »Med den nuværende nød og trang i landbruget kan det ikke være nogen overraskelse, at vi er imod ethvert forslag om at tage penge fra landmændene«, siger Benn Gill, der er formand for National Farmers Union. Der lyder anderledes toner fra minister for miljø og fødevarer, Margaret Beckett. Hun kalder forslagene for »attraktive« og lover, at de vil indgå i en ny strategi for landbruget, som regeringen forelægger til sommer. Også den britiske forbrugersammenslutning er glad for forslaget om at ændre tilskuddene til landbruget. Sidste år kostede de forbrugerne 70 milliarder kroner.