Danskerne hører til de mest utilfredse i EU, når det gælder de priser, som de skal betale for at telefonere både med mobiltelefonen og den almindelige fastnet telefon. Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen, der for første gang har undersøgt de europæiske forbrugeres tilfredshed med blandt andet telefonselskaberne. I Forbrugerrådet er konsulent Anders Hjorth Jensen ikke overrasket over, at de danske forbrugere er blandt de mest utilfredse af de europæiske teleforbrugere. Forbrugerrådets ansatte oplever ofte, at forbrugere ringer ind for at brokke sig over en dårlig service fra teleselskabernes side. »Kunderne er oftest utilfredse med de elementer, der ligger uden om selve produktet, de køber af teleselskaber. Jeg tror personligt, at teleselskaber ville gøre sig selv en stor tjeneste ved at gøre deres produkter mere gennemskuelige og ukomplicerede«, siger Anders Hjorth Jensen. Billigt at ringe Ib Tolstrup er forundret over tallene fra EU-Kommissionen. Han er direktør for de danske telefonselskabers brancheorganisation, Telekommunikationsindustrien i Danmark. Han synes, at det er et paradoks, fordi danskerne efter de seneste OECD-undersøgelser ligger blandt dem, der slipper billigst for at tale i telefon. »Utilfredsheden kan hænge sammen med, at danskerne forbruger flere teleprodukter, og der ved bliver telefonregningen oftest større på trods af de faldende takster«, siger Ib Tolstrup. Han henviser til, at kommissionen skriver, at liberaliseringen har givet kunderne billigere priser i forhold til tidligere tiders statsmonopoler. Ib Tolstrup mener, at det friere telemarked betyder, at forbrugerne har flere tilbud at vælge imellem, og derfor synes markedet mere uigennemskueligt og kompliceret, end da der blot var ét monopols service og produkter at vælge imellem. Fokus på statsmonopoler Formålet med Kommissionens rapport er at komme med et første bud på, hvordan de tidligere offentlige monopolvirksomheder inden for blandt andet tele, energi og offentlig transport klarer sig i en mere liberal økonomi. Kommissionens konklusion er, EU er kommet et pænt skridt hen mod et mere frit marked for de virksomheder, der tidligere var statskontrollerede. Virksomheder var typisk holdt i kort snor af myndighederne, fordi de udgør de vitale indvolde i samfundet der sørger for vand, varme, transport og kommunikation til borgerne. Kommissionen vurderer, at den europæiske teleindustri er kommet længst sammenlignet med for eksempel energisektoren, hvor de tidligere monopoler rundt omkring i EU-landene stadig sidder på broderparten af deres hjemlige markeder. Til gengæld er de europæiske forbrugerne mest tilfredse med deres forsyning af el, gas og vand. Kommissionen mener ikke, at der er indsamlet nok information til, at man drage nogen endelige konsklusioner over, hvad effekten er på langt sigt af de omfattende liberaliseringer. Der er i hvert fald ikke data, der peger mod, at de friere markedsforhold har gjort det dyrere at være forbruger i EU.