Ugens tilbud i Netto: Læg en rejseforsikring i den gule indkøbskurv sammen med letmælken og det skiveskårne rugbrød. Det engelske forsikringsselskab Northern Primary, der i det små har solgt rejseforsikringer i Danmark i halvandet år, satser nu på et gennembrud via et samarbejde med dagligvarekæden. Forsikringen kan ganske vist ikke købes i forretningen - det skal klares over selskabets internetside eller gennem telefonen - men Netto reklamerer for forsikringerne på plakater i butikkerne og i sine brochurer og annoncer. »Ude i verden, for eksempel i England og Sverige, er det almindeligt at købe bank- og forsikringsydelser i supermarkederne. Og det vil også snart blive udbredt herhjemme. Vi er glade for samarbejdet med Netto, fordi kæden efter vores mening signalerer kvalitet til fornuftige priser. Netto er også lidt fræk, og det tiltaler os, at det hele ikke er så stift, selv om det handler om forsikring«, siger Northern Primarys direktør for Skandinavien, Jean Pierre Vaillot Bredorf. Underleverandør Forsikringsselskabet markedsfører sig også via netportalen SOL.dk og planlægger yderligere samarbejde med banker og flyselskaber i Danmark. Det fungerer sådan, at Northern Primary er underleverandør, mens eksempelvis flyselskabet står som sælger af forsikringen. Moderselskabet Primary Insurance er således leverandør af de rejseforsikringer, som det irske Ryan Air sælger. Ifølge direktør Jean Pierre Vaillot Bredorf har Northern Primary hidtil ikke ønsket at gå i clinch med de store konkurrenter på rejseforsikringsmarkedet i Danmark, men er startet stille og roligt. Nu er selskabet imidlertid klar til kamp med rejseforsikringer, som består af én pakke med dækning for både sygdom, hjemtransport, bagage, ulykke og ansvar. De fleste andre selskaber opererer med en grunddækning samt et antal tillægsforsikringer på eksempelvis ansvar og bagage. Samlet pakke »Vi sælger en samlet pakke, som vi synes er forsvarlig - ansvarsforsikring er for eksempel vigtig, når man rejser til USA. Og vi har temmelig høje ambitioner for vores salg i Skandinavien, selv om det kommer til at tage tid«, siger Jean Pierre Vaillot Bredorf uden dog at ville sætte tal på. Hos en af konkurrenterne, Europæiske Rejseforsikring, har direktør Preben Mullit ikke lyst til at kommentere den nye aktør og dens utraditionelle samarbejde med Netto. Han henviser til, at konkurrencen på rejseforsikringer i Danmark er »god og sund« og siger om selskabets opdeling i grunddækning og tillægsforsikringer: »Vi har drevet rejseforsikringsselskab i 82 år, og det bedste produkt er det, vi tilbyder nu«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























