Kommende bilejere går en hård tid i møde. Et nyt EU-direktiv, der træder i kraft senest 1. oktober, betyder, at priserne på nye biler stiger ti procent. Dermed kommer en almindelig familiebil til 200.000 kroner til at koste 20.000 kroner mere hos bilforhandleren. Den højere pris skyldes, at EU-kommissionen vil åbne op for den fri konkurrence på reservedelsmarkdedet, som længe har været det område, hvor danske bilproducenter har hentet penge hjem. Hidtil har bilfabrikkerne ikke kunne sælge biler til almindelige priser på grund af den høje danske registreringsafgift og har i stedet givet rabat til danske importører. Der imod har priserne på resevedele været en del dyrere. Men sådan skal det ikke blive ved med at være. EU-kommissionen og Konkurrencestyrelsen har længe haft sigtekornet rettet mod reservedelsmarkedet, og nu vil Kommissionen åbne op for mere konkurrence. Dyr i indkøb, billig at reparere Fremover bliver det altså dyrere at erhverve sig en ny bil, til gengæld bliver det billigere at få den repareret. »Jeg tror ikke på, de billigere reservedele fuldt kan opveje den højere nyvognspris. Vi er i øvrigt slet ikke enige med Konkurrencestyrelsen i, at der ikke er konkurrence på markedet for reservedele. Alle kan jo selv vælge, om de vil køre med originale eller uoriginale dele«, siger administrerende direktør hos Danske Bil Importører, Bent Mikkelsen, til De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten. Ifølge aviserne viser de seneste tal fra kommissionen store prisforskelle på, hvad en ny bil koster i de forskellige EU-lande. Når skatter og afgifter trækkes fra, skal en dansk bilforhandler betale 95.000 kr. i indkøb for en bil til 100.000 kroner, mens en tysk forhandler må punge ud med 121.000 kroner for den samme bil. Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) er kun en anelse mere optimistisk. »Vi har haft lavere nybilpriser end EU-gennemsnittet. Det har fabrikkerne tjent hjem på højere reservedelspriser. Blandt andet ved at kræve at reservedelene skulle købes gennem den danske importør af bilmærket. Jeg forventer, at prisen på nye biler i gennemsnit stiger med 10 procent. Til gengæld vil den øgede konkurrence nok trække 2-3 procent i den anden retning«, mener Preben Kjær, direktør i DAF. Redaktionel kontakt:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























