To af vidnerne i PFA-sagen risikerer fængselsstraffe for at have løjet i retten. Dommen fra Østre Landsret slår i klare vendinger fast, at de talte "åbenbart usandfærdigt" over for dommerne. Det drejer sig om den tidligere direktør i Kurt Thorsens spanske selskab Anna Thygesen samt advokat John Holger Adamsen, der fungerede som Kurt Thorsens advokat i få uger, før PFA-skandalen blev afsløret. Statsadvokat Karsten Hjorth overvejer, om der skal rejses tiltale mod de to for falsk vidneforklaring. Og bliver man dømt, risikerer man op til fire års fængsel. »Østre Landsrets dom siger klart, at de begge har løjet i vidneskranken. Jeg undersøger nu sagen for at finde ud af, om der er grund til at rejse tiltaler mod dem«, siger Karsten Hjorth til Ritzau. Anklageren i PFA-sagen, Henrik Steen Andersen, gav allerede Adamsen det gule kort under afhøringen af ham i landsretten. »Hvis De fastholder denne forklaring, bliver jeg nødt til at underrette statsadvokaten og bede ham om at foretage en undersøgelse. Er De klar over, at De kan miste Deres bestalling«, spurgte Henrik Steen Andersen, der efterfølgende tog kontakt til statsadvokaten. For Anna Thygesens vedkommende var hendes vidneudsagn i landsretten præget af kraftigt svigtende hukommelse. For professor i erhvervsret Lars Bo Langsted er der ingen tvivl om, at de to vidner bør tiltales. »Der må være to straffesager, der venter på John Adamsen og Anna Thygesen. Når det står så tydeligt i dommen, at vidner har talt usandt, kan statsadvokaten ikke sidde det overhørigt«, siger Lars Bo Langsted. Bliver et vidne kendt skyldig i at lyve over for retten, er standardstraffen 60 dages fængsel. Når det drejer sig om at fratage en advokat sin bestalling, vil det ske direkte i forbindelse med en eventuel tiltale for falsk vidneforklaring.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.