Bill Gates svinger nu kolossen Microsoft rundt. Microsoft skal tjene pengene på forbrugerne. I stedet for at holde sig til salget af Windows, så skal der mange flere forskellige varer på hylderne. Bill Gates proklamerede sin nye vision i Las Vegas på det store Consumer Electronics Show, hvor de største af de største præsenterer deres nyheder til forbrugere med teknologilyster. Også computerfabrikanten Apples topchef Steve Jobs har i San Francisco lanceret en iMac computer i et design, der kunne passe ind i en stue befolket med glat B&O hifi og tv. Efter samme strategi som Struervirksomheden har Apple åbnet 27 Applebutikker i USA, der skal være med til at promovere den nye trendy maskine. Ifølge Financial Times gentager Bill Gates visionen om at forskellige teknologier smelter sammen. Det betyder blandt andet, at forskellige virksomheder begynder at glide over i hinanden. Det betyder ifølge Gates, at medievirksomheder og virksomheder inden for it-industrien forsøger at ramme de samme kunder. I den udvikling skal Microsoft placere sig midt i spændingsfeltet med en række produkter direkte rettet til forbrugerne. Microsoft har lanceret sin nye spillemaskine Xbox som en direkte konkurrent til julehandlens store hit blandt børnefamilierne Sonys PlayStation 2 eller Nintendo Gamecube. Microsoft sælger computerspil til både pc og og den nye Xbox, der bliver lanceret i Europa midt i marts. Hertil kommer den nye udgave af styresystemet Windows med efternavnet XP og systemer til de små lommecomputere til kundernes kalender, e-mail og adresser Indtil nu tegner erobringstogtet mod de japanske spillemaskiner godt. Ifølge Financial Times blev der solgt mere end 1,5 millioner stykker Xbox i USA fra lanceringen i november til 31. december. »Vi har solgt alt, hvad vi kunne producere«, sagde Bill Gates. Men hvad der er mere vigtigt, så købte de amerikanske kunder i gennemsnit 3,2 spil pr. Xbox, der blev langet over disken. Pladdernaivt Afdelings- og forskningsleder Anker Helms Jørgensen fra IT-højskolen i København vurderer, at Microsoft selvfølgelig har en chance for at slå igennem med sin Xbox. Også selvom de skal slås med så etablerede spillere som Sony og Nintendo. »Hvis man skal se på Microsoft gennem koncernens levetid, så viser det fremgang, fremgang og fremgang«, siger Anker Helms Jørgensen. Chefen for Microsoft i Norden, Jens Moberg, mener, at der er et stort potentiale for Microsoft ved at udvikle teknologi, der sender informationerne efter kunden. Han fortæller, at Microsoft lige nu tester en computer til biler. Den skal kunne modtage e-mail og læse den op for føreren, mens han kører hjem fra arbejde. Det tror Anker Helms Jørgensen til gengæld ikke på. »Det er pladdernaivt. I de sidste par år har der været mange lignende tanker fremme, men realiteten er, at udviklingen slet ikke løfter sig«, siger Anker Helms Jørgensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























