Teleselskaberne står til politisk spanking. Christiansborgs politikerne er ikke i humør til at hjælpe teleselskaberne, når de beder om at få lempet reglerne endnu en gang. Teleselskaberne beder ministeren om at lempe fristen for, hvornår alle telekunder frit skal kunne flytte deres telefonnumre - uanset om det handler om abonnementer til mobiltelefoner eller fastnettet. 1. april skal et mobilnummer kunne blive et fastnetnummer. Og omvendt. Men den ansvarlige minister Helge Sander (V) kan ikke bare lempe fristen uden videre. Han er nemlig nødt til først at spørge de politiske partier, der stod bag teleforliget. Ud over de borgerlige regeringspartier stod Socialdemokratiet, de radikale og SF bag forliget. Og de skal nikke 'ja'. Hvis man spørger Socialdemokratiets teleordfører Thomas Adelskov er hans velvilje aldeles begrænset. Han forventer, at Helge Sander indkalder partier til et møde om branchens bønneskrift. »Hvis det ikke er tekniske problemer, der forhindrer, at de overholder fristen, så er jeg ikke til sinds overhovedet at forlænge fristen«, siger Thomas Adelskov. Han mener, at teleselskaberne har kendt fristen i så lang tid, så de har haft god tid til indrette sig. Det er nemlig ikke første gang, at teleselskaberne kommer få måneder, før en frist udløber og beder om udsættelse. Tilbage i 2000 bad teleselskaberne om at få lempet fristen for, at deres kunder kunne flytte deres mobilnumre. Dengang blev fristen lempet med 6 måneder til 1. juli 2001. Samme sang »Det er den samme sang, vi får igen«, siger Thomas Adelskov. Også Morten Helveg Petersen (R) er meget skeptisk over for at lempe fristerne endnu en gang. Teleselskabernes brancheorganisation - Telekommunikationsindustrien i Danmark - beder Helge Sander om at udskyde fristen fem år, oplyser brancheforeningens direktør Ib Tolstrup. Han peger på, at udlandet ikke kender til de danske påfund med, at man skal kunne flytte sit mobilnummer til fastnettet og omvendt. Det betyder, at de udenlandske selskaber vil komme til at opkræve forkerte takster og forhindre de små tekstbeskeder - sms'er - til mobiltelefoner, hvis det danske nummer ser ud som et fastnetnummer. »De internationale systemer er slet ikke indrettet til det her, og derfor har vi bedt ministeren se på det igen«, siger Ib Tolstrup. Branchen har bedt om at få skudt fristen til 1. april 2007, fordi EU først da begynder at arbejde med dette, fortæller Ib Tolstrup. Selv vil Helge Sander ikke udtale sig i sagen, før telebranchens brev til ministeren er behandlet færdigt, lyder det fra ministeriet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























