På en tur rundt i Amsterdam med øjnene på stilke er jeg blevet opmærksom på, at specielt på hoveddørene står malingen helt blank og skinnende. Kender du teknikken bag? Er de eventuelt lakeret, efter at de er malet?
Leif Vilhelm PetersenSvar: Der er i hvert tilfælde to muligheder, men meget afhængig af hvilken glans du ønsker.
Model 1 er en grunding til mætningspunktet med en linoliegrunder med et indhold af funghicider, som er nødvendig for at modvirke svampeangreb, og efter en let afslibning tre til fire gange tynd maling med linoliemaling. Mellem de tynde malingslag skal malingen tørre helt - det tager tid - og afslibes nænsomt. Som slutbehandling påføres et eller flere lag klar laserende linolie, også med funghicid, hvorved der opnås en glans på 50-60. (Jo lavere glansnummer des mattere, f.eks. er en plastikloftsmaling typisk i glans 5, højglans nærmer sig 100). Model 2 indebærer mætning med linoliegrunder, som ovenstående, og når den er helt tør, afslibes let, og der males med en helblank alkydoliemaling, som fremstår i højglans, hvilket de amsterdamske døre tyder på. For at tilføre døren en bedre modstandskraft mod slitage, kan der afsluttes med en klar alkydolielak, f.eks. en skibslak.
Til den sidste model skal nævnes, at hverken alkydmaling eller -lak arbejder så fint sammen med træets bevægelser som ved model 1, samt at træets mulighed for at optage og afgive fugt er væsentlig reduceret, hvorfor afskalninger kan forekomme.
Grundingsolie, linoliemaling, laserende olie og alkydmaling kan f.eks. fås ved henvendelse til Damson Paint A/S (tlf. 63 95 56 66), som endvidere gerne bistår med yderligere rådgivning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce