Gigantfusionen mellem brugsforeningerne i Sverige, Norge og Danmark baner vej for en ny fællesnordisk bank, hvor de nuværende ca. fem millioner medlemmer udstyres med et betalingskort, der samtidig fungerer som bonus kort til tusindvis af Coop Norden-butikker. FDB's svenske fusionspartner KF er netop gået sammen med forsikringsselskabet Skandia og teleselskabet Telia om at etablere internetbanken Coop Bank, og formanden for FDB og Coop Norden, Ebbe Lundgaard, slår nu fast, at Coop Bank også vil åbne i Danmark som et tilbud til de danske medlemmer af den nordiske detailgigant. Om tre-fem år »Banken kommer, og er formentlig i drift om tre-fem år. Vi er meget glade for, at vores svenske partner er gået den vej, og for mig at se er der ikke nogen tvivl om, at vi får et fællesnordisk betalings- og bonuskort, der kobles sammen med en bank, hvor medlemmerne kan ordne almindelige bankforretninger«, siger Ebbe Lundgaard. Egentlig havde FDB planer om at lancere sit eget betalingskort allerede nu, men tidshorisonten er rykket et par år ud i fremtiden, fordi Dankortbrugere - indtil videre i hvert fald - slipper for dyre gebyrer. »Den nye erhvervsminister har netop slået fast, at bankerne ikke skal have lov at opkræve gebyr fra butikkerne, når kunder betaler med dankort, og derfor har vi ikke så travlt længere med at lancere vores eget kort. Men det er helt givet, at vi om tre-fem år både vil kunne tilbyde et betalingskort og en bank til vores medlemmer«, siger Ebbe Lundgaard. Når den svenske Coop Bank sættes i søen i starten af i år, vil de ca. 3,5 mio. svenske medlemmer af Coop-samarbejdet til en start kunne udføre banktransaktioner i 1.300 butikker. Målet er at udvikle Coop Bank til en af Sveriges ledende banker. Inden 2005 vil Coop Bank være Nordens største husholdningsbank med over en million kunder. Medlemsfordele For Ebbe Lundgaard er bankdrift og betalingskort et godt eksempel på den type fordele, Coop Norden gerne vil tilbyde sine medlemmer. »Det vil i sig selv være attraktivt, at vores kort vil kunne bruges i adskillige tusinde butikker over hele Norden. Vi forestiller os, at man med kortet i hånden skal kunne få rabatter på områder som telefoni, olie og måske engang i fremtiden el. Samtidig ved vi fra andre lande, at sådanne betalingskort giver større kundeloyalitet og sikrer forretningerne et godt indblik i kundernes indkøbsvaner«, siger Ebbe Lundgaard. Finansrådet hilser den nye konkurrent på det danske marked velkommen. »Vi mener, at konkurrence er sund, og vi er glade for markeringen af, at andre end os tror på, at der kan drives forretning på betalingskort i Danmark«, siger Finansrådet formand, bankdirektør Peter Schütze.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























