Knud Heinesen er parat til at gå som formand for bestyrelsen i DSB. Det samme er bestyrelsesmedlemmerne Lars Andersen, Gunhild Lange Skovgaard og næstformand Steen Gede næstformand, hvis trafikminister Flemming Hansen (K) ønsker det. Den endelige beslutning tages dog først efter nytår. Bestyrelsens tilbud skyldes, at trafikministeriet i fredags valgte det britiske selskab Arriva fremfor DSB til at fragte togpassagerer på visse jyske strækninger. De fire sidste medlemmer af DSB's bestyrelse bliver, hvor de er, fordi de er enten udpeget af trafik- og finansministerierne eller valgt af medarbejderne. »Det var bestyrelsens opfattelse, at vi havde afgivet et forsvarligt og forretningsmæssigt tilbud. Men ministeriet er kommet til den opfattelse, at der er en overvejende sandsynlighed for, at det kan føre til et underskud. Og man kan jo ikke komme uden om, at det er udtryk for, at ministeriet ikke finder, at DSB's ledelse har været i stand til at afgive et konditionsmæssigt (betinget) tilbud, og det er baggrunden for, at man har måtte afvise det«, siger Knud Heinesen. Blåstemplet af revision Han lægger vægt på, at en enig bestyrelse stod bag tilbuddet, som i øvrigt også revisionsfirmaet KPMG har blåstemplet. Trafikministeren har tidligere udtrykt sin tillid til den siddende bestyrelse i DSB, men har ikke ønsket at kommentere i dag. »Jeg har forestillet mig, at ministeren og jeg tager en samtale, når nytåret er ovre«, siger bestyrelsesformanden. Samråd om sagen Trafikminister Flemming Hansen (K) er også blevet kaldet i samråd i sagen. Trafikordførere fra SF og Dansk Folkeparti hæfter sig blandt andet ved oplysninger i Politiken om, at Arrivas problemer med at drive togvirksomhed i England. »Jeg vil have at vide, om det er korrekt, at Arriva har haft problemer med sin jernbaneforretning i England, og jeg vil have bekræftet eller afkræftet forlydender om, at Arriva i det hele taget har kørt den engelske togforretning dårligt«, siger Dansk Folkepartis trafikordfører Poul Fischer til Ritzau. SF's trafikordfører Margrethe Auken ønsker også spørgsmålet om Arrivas mulige problemer i England afklaret. De to ordførere undrer sig over en række andre forhold omkring Arrivas sejr over DSB, på trods af, at statsbanerne havde givet det laveste bud på kørselen på en række jyske togstrækninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.