Fjorten kroner for en tur med bybussen i København. Sådan lyder prisen, når HT 20. januar effektuerer årets takstregulering, der også betyder, at selskabets forskellige typer af rabatkort bliver dyrere end i dag. »Stigningerne er del af en generel genopretning af HT's budget, der er blevet påvirket meget af højere oliepriser de senere år, og så skyldes prisstigningen også de faldende passagertal. Vi har jo ikke haft den samme vækst i passagertallene som cykler og biler i byen har«, siger Claes Nilas, adm. direktør i Hovedstadens Udviklingsråd, der står for driften af HT. Færre passagerer skal betale mere for billetterne, for også den kommende metro vil lokke københavnerne væk fra de gule busser. »Vi er jo nødt til at forholde os til, at metroen kommer til oktober. Den vil køre nogle af de steder, hvor vi har vores allerbedste linjer, og derfor vil en del af vores passagerer helt naturligt tage metroen i stedet for bussen«, mener Claes Nilas. Oplysning til januar Oplysningerne om de nye billetpriser kommer ud til forbrugerne i form af foldere og skilte i begyndelsen af januar, men HUR forsøger også at ruste sig til konkurrencen med metroen på anden vis. »Vi arbejder videre med stambustanken, altså idéen om at etablere seks helt særlige buslinjer i hovedstadsregionen. De skal afgå så tit, at man i hvert fald ikke i dagtimerne behøver nogen køreplan, og så skal der være en særlig trafikinformation, så man ved hvert stoppested kan se nedtællingen til, hvornår den næste bus kommer«, fortæller Claes Nilas fra HUR. Udgifterne til de nye stambusser er ikke årsag til, at taksterne stiger, forsikrer han. De højere billetpriser dækker halvdelen af det beløb, der skal til, for at HUR's budget kan hænge sammen i 2002. Den anden halvdel betaler HUR's fem ejere, de tre amtskommuner og Frederiksberg og Københavns Kommuner, der har måttet skrue op for bevillingerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























