Kirken har netop overstået sin travleste tid, og landets sognepræster bør igen kunne finde stille stunder i studerekammeret. Her kan de passende sætte sig ind i en ny meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen: Afgørelsen i sag 99/01-301-00588HSS om den momsmæssige behandling af messehagler. En messehagel er den kåbe, som præsterne i folkekirken kan vælge at bære over deres kjole ved kirkelige højtider. Messehagler findes normalt i farverne hvid, rød, lilla og grøn, og den særlige klædning er især blevet kendt, fordi dronning Margrethe har viet den meget stor interesse, ikke mindst kunstnerisk. Et imponerende antal sogne både herhjemme og i udlandet er blevet betænkt med messehagler udsmykket med motiver fra dronningens hånd, og både rosende og mindre rosende ord er blevet sagt om det kunstneriske resultat af dronningens indsats. Nu skærer Told- og Skattestyrelsens folk igennem ved simpelthen at slå fast, at messehagler ikke er kunst. Hvis en kunstgenstand skal være kunst, og dermed fritaget for moms, skal den nemlig være dækket af momslovens undtagelsesparagraf, som rummer en række koder fra EU's kombinerede nomenklatur (KN). Nomenklatur lyder også kirkeligt, men er bare en alenlang liste over varer og deres toldkoder. Og konklusionen er klar, mener skattemyndighederne: »Messehagler er omfattet af KN-kode 61.14 som »andre beklædningsgenstande af trikotage« eller KN-kode 62.11 som »andre beklædningsgenstande« fremstillet af andre tekstilstoffer end trikotage. Der er ikke henvist til KN-kode 62.11 eller 61.14 i momslovens paragraf 69, stk. 4, hvorfor messehagler ikke kan anses som kunstgenstande i moms-lovens forstand«, står der direkte i Told- og Skattestyrelsens afgørelse. Ikke blot er messehagler altså ikke kunst - i momsmæssig forstand er selv kongelige messehagler at sammenligne med herreunderbukser eller anden trikotage! Hvem ved - når den unavngivne medarbejder i Told- og Skattestyrelsen vender tilbage fra juleferie, får vedkommende måske pludselig lyst til at søge bort fra afdelingen for kirketekstiler?.