Skælskørs borgmester, Hans Chr. Nielsen (V), anker ikke dommen på 60 dages fængsel for insiderhandel i forbindelse med fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank. Borgmesteren blev ved retten i Korsør den 11. december dømt for at have købt aktier for 200.000 kr. i RealDanmark kort før fusionen. Hans Chr. Nielsen sad som næstformand i Topdanmarks bestyrelse, da han købte aktierne. »Efter grundige overvejelser har jeg besluttet ikke at anke dommen«, skriver borgmesteren i en pressemeddelelse. 'Uretfærdigt dømt' Selv om borgmesteren ikke vil anke sagen, føler han sig dog uretfærdigt behandlet og dømt på indicier. »Jeg finder, at jeg med urette er blevet dømt på indicier på baggrund af påfaldende samstemmende vidneforklaringer afgivet af ledelse og ledende medarbejdere i Topdanmark. Desuagtet har jeg beluttet, at jeg ikke vil igennem endnu en for min familie - og mig selv - meget ubehagelig og belastende retssag«, skriver Hans Chr. Nielsen. Borgmesteren vil ikke kommentere sagen yderligere. Gevinst konfiskeret Fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank blev offentliggjort i oktober sidste år. På blot en uge steg borgmesterens investering på 200.000 kr. betragteligt, og han fik en gevinst på omkring 165.000 kr. - penge, som blev konfiskeret, da retten i Korsør afsagde dommen. Retten fandt, at borgmesteren havde købt aktierne på baggrund af insiderviden fra bestyrelsesposten i Topdanmark. Selskabet havde en stor aktiepost i RealDanmark. Hans Chr. Nielsen valgte i marts at forlade bestyrelsesposten i Topdanmark. Det skete efter intern kritik i bestyrelsen af, at han havde købt aktierne i RealDanmark kort før fusionen blev kendt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.