DSB-bestyrelse tilbyder at gå

DSB bød lavt - meget lavt - men blev alligevel Sorteper. - Foto: Polfoto
DSB bød lavt - meget lavt - men blev alligevel Sorteper. - Foto: Polfoto
Lyt til artiklen

På et ekstraordinært bestyrelsesmøde sent fredag eftermiddag valgte DSB's bestyrelse at stille deres mandater til rådighed. Den dramatiske beslutning kom efter, at trafikminister Flemming Hansen (K) valgte at kasserere statsbanernes bud på at køre tog i Vestjylland. Han foretrak i stedet et dyrere tilbud fra det private britiske selskab Arivva. Trafikministeren mente ikke, at tilbudet fra DSB levede op til konkurrencereglerne. »Det er overvejende sandsynligt, at DSB's tilbud vil give underskud. Derfor har vi afvist tilbudet«, forklarer Flemming Hansen. Heinesen: 'Svært at leve med' Det er et budskab, som bestyrelsesformand for DSB, tidligere finans- og trafikminister Knud Heinesen (S), har svært ved at leve med. Han fastholder, at DSB's bud var realistisk. »På den ene eller anden facon siger man til os, at DSB ikke har været professionelle nok til at afgive et konditionsmæssigt tilbud, så er vi nød til at få tjekket med ministeren om, han har tillid til bestyrelsen. Bestyrelsen kan ikke bare stikke det her i lommen og lade som ingenting«, siger Knud Heinesen. De medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen bliver siddende og det samme gælder finans- og trafikministerens repræsentanter. Minister: Tillid til DSB Den nyudnævnte trafikminister har ikke lyst til noget opgør. »Jeg har fuldstændig tillid til, at DSB kan drive sin virksomhed. Jeg synes, at både ledelse og medarbejdere har gjort et kæmpeindsats for at effektivisere i de senere år. Og har gjort det dygtigt. Man skal ikke overdramatisere, at DSB ikke kommer ind i varmen i denne omgang. Det sker jo i alle virksomheder, at de afgiver tilbud, hvor man ikke får ordren. Og det er det, som er sket her. DSB har gjort det godt, men i det her tilfælde har det ikke været godt nok«, siger Flemming Hansen: »Der er ingen, som udtrykker mistillid til hverken Heinesen eller bestyrelsen«. Kontrakt med briter Trafikministeriet besluttede altså fredag at indgå kontrakt frem til 2010 med Arivva, der indsætter nye tog på strækningerne og lave visse forbedringer af stationerne. Arriva skal have en gennemsnitlig årlig betaling på omkring 156 million kroner fra 2003. Det svarer til en besparelse på 70 millioner kroner om året. Besparelsen er på godt 30 procent i forhold til den betaling for de pågældende strækninger, som hidtil via finansloven er gået til DSB. Statsbanerne havde dog tilbudt at køre til halv pris i samme periode. I alt fem operatører havde fremsendt tilbud. Deutsche Bahn Regio og DSB samt private selskaber Arriva, Connex og Serco Rail har afgivet tilbud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her