Var han en rigtig god købmand, eller havde Kurt Daell insiderviden om et forestående svensk bud på Midtbank. Det undersøger bagmandspolitiet i øjeblikket og har derfor sigtet den tidligere ejer af Daells Varehus, Kurt Daell. Dermed tager den efterhånden omfattende efterforskning i sagen om mulig insiderhandel i forbindelse med svenske Handelsbankens køb af Midtbank endnu en drejning. Så sent som i sidste uge, valgte den samlede bestyrelse i Midbank, inklusive den offentlige repræsentant i bestyrelsen, Venstres Pia Larsen, ellers at nægte at lade sig afhøre af politiet. Bestyrelsen er vred over efterforskningen og stærkt ophidset over mistanken om, at politiet har ladet oplysninger lække til pressen. 20.000 aktier Kurt Daell har længe været i søgelyset i sagen om den påståede insiderhandel. Den danske rigmand, der er mest kendt for at have ejet det nu lukkede Daells Varehus, købte 20.000 aktier i Midtbank ni måneder inden Midtbank blev overtaget af Handelsbanken. Selvom der altså gik næsten et år fra Kurt Daells aktiekøb til handlen mellem Midtbank og Handelsbanken blev kendt, så har bagmandspolitiet, der formelt hedder statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, valgt at sigte Kurt Daell, oplyser han selv til Børsen. »Jeg har ingen kommentarer til hvem, der er sigtet i sagen. Vi har tidligere sagt, at vi undersøger omstændighederne omkring Midtbank, og at vi ville sigte et antal personer. Det er alt, hvad jeg vil sige om sagen«, siger chefen for bagmandspolitiet, statsadvokat Henning Thiesen. Flere sigtelser Politiets sigtelse mod Kurt Daell slutter sig til flere andre sigtelser mod personer, der er impliceret i sagen. Som den mest prominente, blev bankens bestyrelsesformand, Ib Schmidt Hansen, tvunget til at trække sig fra posten, da det kom frem, at politiet undersøgte, om han havde videregivet insideroplysninger til en nær bekendt, der angiveligt brugte oplysningerne til at købe billige Midtbank-aktier, kort inden den svenske interesse i Midtbank blev offentligt kendt. I det hele taget er insiderreglerne et varmt emne, også politisk. Den nytiltrådte erhvervs- og økonomiminister, Bendt Bendtsen, vil således tage kontakt med direktøren for Københavns Fondsbørs, Hans-Ole Jochumsen, for at diskutere regler og straf på området. »Gennemsigtighed for insiderhandel er et område, som jeg godt vil være med til at forhandle om. Det er et forslag, som jeg gerne vil diskutere med Jochumsen«, siger Bendt Bendtsen til RB-Børsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























