Det er gået støt og roligt ned ad bakke for dansk økonomi hele året. Det fremgår af nye tal for nationalregnskabet, som Danmarks Statistik offentliggjorde i dag. Mest overraskende er, at væksten i eksporten har været faldende over hele året og nu er halveret i forhold til sidste års rekordvækst på over 10 pct. »Det er påfaldende. Tallene viser, at vi ikke har klaret os så godt under den globale afmatning, som vi i første omgang troede. Det er tal, der er til at tage og føle på«, siger økonomi Nykredit Markets Robin Rich til Ritzau. I forhold til samme kvartaler sidste år er eksporten faldet med 1,1 pct. i første kvartal, 0,8 pct. i andet kvartal og 0,3 pct i årets tredje kvartal. Den samlede vækst i eksporten i dette år ligger alligevel til at stige med 5,2 pct., men det skal sammenlignes med sidste års vækst i eksporten på over 10 pct. Samtidig viser de dystre tal, at både investeringer og privatforbrug ligger helt brak, mens der fortsat er stigning i det offentlige forbrug. Lavt privatforbrug dårligt for landets økonomi At danskerne fortsat holder godt på pengene er skidt for økonomien. Privatforbruget skulle sammen med det offentlige forbrug være trækhesten i økonomien, mens eksporten tager et pusterum. Privatforbruget udgør halvdelen af danskernes samlede produktion målt i bruttonationalproduktet, BNP. Nedgangen i eksportvæksten og det skrantende privatforbrug får BNP-fremgangen til at falde. Fra andet kvartal til tredje kvartal faldt det fra 0,9 til 0,5 pct. I årets sidste kvartal falder BNP typisk, og økonomerne regner ikke med, at væksten i BNP vil blive på mere end en pct. i år. Afmatningen var således godt i gang inden terrorangrebet i USA den 11. september, og selv om det får indflydelse på økonomien, kan der ikke sættes tal på, hvad det koster virksomhederne. Milliardtab i eksportindtægt Danske Bank har beregnet, at danske eksportvirksomheder skønsmæssigt har mistet 16 mia. kr. i eksportindtægter siden august. »Man kan ikke entydigt sige, at det skyldes terrorangrebet. Men det vil selvfølgelig delvist påvirke økonomien«, siger seniorøkonom Sanne Fredenslund fra Danske Bank. Nykredit Markets vil heller ikke sætte tal på, hvad terrorangrebet vil koste. »Det er dog med til at forværre og forlænge lavkonjunkturen«, siger Robin Rich. Flere arbejdsløse Selv om lavkonjunkturen har sænket sig over Danmark, er der kun få synlige krisetegn. Konkurserne er stigende, men ledigheden har holdt sig på et lavt niveau. Men det vil ifølge økonomerne komme næste år, hvor op mod 15-20.000 danskere vil miste jobbet. På trods af de dystre udsigter ser danskerne mere lyst både på egen økonomi og på landets økonomiske fremtid. Tilliden er ifølge Danmarks Statistik steget, men når det gælder varige forbrugsgoder vender pilen nedad. Det er ikke lige nu, fjernsynet og vaskemaskinen skal udskiftes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























