Forleden fik vor hustru brev fra selve ministerpræsident José María Aznar, som lige ville gøre hende og 40 millioner andre spaniere opmærksom på, at »1. januar, sammenfaldende med det spanske formandskab for Den Europæiske Union, begynder vi at bruge vor nye mønt, euro«. Det var vi sådan set klar over. En meningsmåling forleden viste, at 97 procent af Aznars undersåtter er helt på det rene med, at den nye mønt hedder euro, og 94 procent svarede korrekt, at den tages i brug fra nytår. Derimod tillader en stor del af spanierne sig at tvivle på, at Aznar har helt ret, når han i brevet skriver: »Takket være euro og det at være med i Den Økonomiske og Monetære Union, så får vi mere stabile priser, en mere dynamisk og fremgangsrig økonomi, som er i stand til at skabe flere arbejdspladser og flere muligheder for alle«. Det var specielt det med de stabile priser, som fik fruen til at bryde ud i en hånlig latter. Selv den politisk udnævnte direktør for Nationalbanken, Jaime Caruana, har måttet erkende, at overgangen til euro meget vel kan give inflationen et skub på mellem 0,2 og 0,4 procentpoint. Prisstigninger Men vi behøver ikke at vente til 1. januar på de højere priser. Ifølge forbrugerorganisationen OCU steg priserne i gennemsnit 1 procent blot fra september til november som følge af forberedelserne til euro. Bagerne var foregangsmænd med stigninger på 15 procent. Det sidste kom heller ikke bag på os. Det er ikke så længe siden, at den lokale bager forhøjede prisen på en stang brød fra 60 til 70 pesetas. Men ekspedienten trøstede med, at prisen igen vil blive nedsat fra nytårsdag. Hun syntes selv, det var genialt: 60 og 70 pesetas svarer henholdsvis til 0,36 og 0,42 euro, og det er jo sådan nogle skæve tal at regne med. Så fra 1. januar bliver prisen 0,40 euro, meget nemmere, ikke? Andre erhvervsdrivende har blot rundet op og indstillet sig på at leve med 'skæve' priser i pesetas den sidste måneds tid inden overgangen. For eksempel har en fastfoodkæde forhøjet menuprisen fra 850 pesetas (5,11 euro) til 915 pesetas (5,5 euro). Ikke så få steder i detailhandelen ser vi nu pesetaspriser på 666 (fire euro), eller 416 (2,5 euro). Nogle supermarkedskæder har garanteret forbrugerne, at de vil holde priserne i ro og i øvrigt - sådan som regeringen så inderligt har henstillet til alle - runde op og ned, alt efter om den tredje decimal er større eller mindre end 5. Men de har også forberedt sig i god tid. Hos den franskejede gigant Carrefour kostede en liter juice af den, vi plejer at have i køleskabet, før sommer 135 pesetas. Nu står den til 165 pesetas, og det er sørme lige 'præcis' 0,99 euro - en rigtig supermarkedspris. Højere kommissioner Nu skal vi så til at vænne os til de nye mønter og sedler, men ikke mindst i overgangsperioden forventes vi i stigende grad at betale med plastik, når vi kan komme til det. Tre gange så ofte som nu, mener banker og kreditkortfirmaer, som således opmuntret har fundet det opportunt at forhøje de kommissioner, de hæver hos de handlende. Forretningerne har i det mindste været ærlige nok til at indrømme, at den regning kommer i den sidste ende forbrugerne til at betale. Tilbage til Aznar, ham med de stabile priser og opfordringen til afrunding på decimaler. I mandags optrådte regeringschefen under stort presseopbud ved præsentationen af de nye frimærker med pris i euro og prydet med symbolet på det spanske EU-formandskab. Portoen bliver 0,25 euro for breve inden for Spanien og 0,50 for brevet til Europa. Dejlige runde tal, som indebærer portoforhøjelser på henholdsvis fem og ti procent.