Juleroser til jul

Lyt til artiklen

Lad juleroserne stå i haven. Kun knopperne når at komme frem til den ønskede tid. Jeg har et spørgsmål om juleroser. Sidste år skrev du vistnok flere gange om dem. Blandt andet havde du en artikel om en gartner, der sælger de juleroser, som man køber hos blomsterhandlerne.
Desværre har jeg ikke gemt dine artikler, så jeg er nødt til at spørge:
Kan man selv drive sine juleroser frem? Jeg har tre pæne planter ude i haven, en hvid, en rød og en lyserød. De blomstrer normalt sidst på vinteren, afhængigt af hvor koldt der er, og det ærgrer mig lidt, fordi jeg så gerne vil kunne plukke mine egne juleroser til jul.
Jeg har derfor tænkt på, om jeg kan grave dem op og sætte dem i en stor potte i stuen nu. Vil de så blomstre med det samme? Og hvad skal jeg gøre med planterne, når de er færdige med at blomstre?

Anne Hansen, Sorø
Svar: Nej, det må du ikke! Slet ikke! Men lad mig repetere Sigurd Larsen (sådan hedder julerosegartneren fra Solrød) først: Han dyrker juleroser i stor stil, og han har nogle helt specielle sorter, som blomstrer meget tidligt. Han har dem stående året rundt i drivhuse, plantet direkte i jorden, og allerede i november sætter han varme på drivhusene, for ellers kan han ikke være sikker på at have juleroser til jul. Hans juleroser bliver kun plantet om i forbindelse med deling. Hvis du går ud nu, graver dine juleroser op, planter dem i nogle store potter og sætter dem ind i stuen, så vil du ganske vist opnå, at blomsterknopperne bryder frem i en gevaldig fart. Du vil dog under ingen omstændigheder kunne nå at få blomster til jul. Når du derefter har høstet dine elskede blomster, så er der stadig vinter udenfor. Så står du med nogle juleroser, der ikke ved, hvad de skal gøre. Hvis du sætter dem ud, vil de nye blade blive ødelagt af frosten. Hvis du beholder dem inde, vil de vokse ud over alle bredder, fordi der er for varmt og for lidt lys. Sagt med andre ord: Du bryder så alvorligt med deres indbyggede livsrytme, at der er stor risiko for, at du simpelthen slår dem ihjel. Så jeg synes bestemt, at du skal lade dine juleroser være på det sted, hvor de altid har været. Og lade dem blomstre, når tiden er inde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her