Konkurrencestyrelsen og Bagmandspolitiet arbejder på højtryk for at finde en løsning på el-kartelsagerne, så eksempelvis kommunerne kan få erstatninger i de tilfælde, hvor de har betalt en overpris for et udført arbejde. »Jeg tror, vi kan finde frem til en løsning, så man kan få erstatning. Mens det nemmeste har været at finde frem til de virksomheder, der har deltaget i karteller, bliver det meget sværere at finde ud af, hvad kartellerne har kostet kunderne«, siger Finn Lauritzen. Indtil nu har retssystemet behandlet tre af i alt fire prøvesager i komplekset om elkarteller. Samlet har 357 virksomheder og firmaer deltaget i den omfattende svindel, hvor de har lavet ulovlige prisaftaler, som køberne i sidste ende har betalt for. Men beregningerne for, hvor stor en overpris køberne har betalt, kan blive vanskelige at finde ud af. Efter alt at dømme vil man føre nogle prøvesager med hensyn til niveauet for erstatninger, så man - lige som i kartelkomplekset - kan fastlægge beregninger for, hvor meget de involverede firmaer skal betale. »Vi vil hjælpe de erstatningssøgende, så de kan anlægge en sag. Men hvordan er et spørgsmål om jura. Vi er ved at gennemgå lovgivningen for at finde ud af, hvordan vi kan løse sagen lettest«, siger Bagmandspolitiets chef, Henning Thiesen og tilføjer, at udover at løse de juridiske problemer er man ligeledes ved at finde frem til en beregningsmodel for erstatninger. Den første bøde i el-kartelsagen faldt den 24. september ved Retten i Nyborg. Her fik det involverede selskab, et fynsk elektrikerfirma, en bøde på små 100.000 kroner. Og i november fik to middelstore elvirksomheder i Københavns Byret bøder på henholdsvis 260.000 kroner og 300.000 kroner. Den fjerde og foreløbig sidste prøvesag mod selskaber, der har været med til at lave ulovlige prisaftaler indenfor el-branchen, kommer for retten i denne uge. Og med denne sidste sag mener anklagemyndigheden og Konkurrencestyrelsen, at man har været hele vejen omkring el-kartellerne og virksomhederne i størrelser og forretningsgange, så man kan regne ud, hvad de øvrige 353 el-virksomheder i komplekset skal have i bøde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























