Den danske udgave af kvindemagasinet Elle lukker, før det endnu er kommet på gaden for første gang. Elle skulle have haft dansk debut i foråret, men i denne uge besluttede den franske udgiver Hachette Filipacchi Medias helt at droppe bladet. Det skyldes en drastisk annoncenedgang først og fremmest hos forlagets magasiner i USA, hvor 80 procent af Hachettes aktiviteter ligger. 11. september har påvirket det amerikanske annoncemarked kraftigt, og selvom danske Elle så ud til at blive en fornuftig forretning, har den kritiske situation i USA trukket danske Elle med ned. Ni nåede at blive ansat Inden for de seneste otte måneder er ni medarbejdere blevet ansat forud for den første udgivelse af magasinet, blandt dem en direktør, som akkurat nåede at flytte hele familien fra Sverige til Danmark, samt chefredaktør Malene Malling. »Det mest ærgerlige er, at bladet aldrig nåede at komme på gaden, men Hachette har valgt at droppe alle nye udgivelser i 2002. Isoleret set så det fint ud med os, men forlaget ville ikke risikere at tabe flere penge«, siger Malene Malling. Danmark skulle have været det 37. land Den danske udgivelse skulle oprindeligt være kommet på gaden allerede i september i år, men på grund af den internationale annoncekrise blev udgivelsen i første omgang skubbet et halvt år. Danmark skulle have været det 37. land, der fik sit eget Ellemagasin. Bladet eksisterer i dag i 36 lande, blandt andre Norge og Sverige.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce