Den nye VK-regering kan ikke umiddelbart få flertal for sit forslag om at føre den særlige pensionsopsparing tilbage til sin oprindelige form. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er principielt enig med regeringen, men partiet vil forsøge at udnytte situationen til på anden vis at sikre langsigtede forbedringer for de dårligst stillede pensionister. »Vi var imod, da Nyrup-regeringen i 1998 lagde den midlertidige pensionsopsparing om til den nuværende skattemodel, hvor de bedst lønnede betaler til de dårligst lønnede. Vi mener, at man skal holde skæg for sig og snot for sig. Når vi taler opsparing, så skal man også have det ud med renter, som man har indbetalt«, siger DF's gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl. Alligevel er han ikke parat til at give regeringen grønt lys uden videre. »Vi kommer ikke uden om, at den nuværende ordning sikrer en vis omfordeling af pensionsopsparingen. Derfor kan vi ikke bare lave den om. Det er nødvendigt, at vi benytter lejligheden til at få en langsigtet drøftelse af folkepensionisternes vilkår. Især dem, der kun har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ved jo, at halvdelen af pensionsterne i dag kun har deres folkepension og ATP at leve af«, siger han. Tab på 54.000 kr. Kommer regeringen igennem med sit forslag, må de dårligstlønnede vinke farvel til det milliardtilskud til deres pension, som de gennem de sidste tre år har modtaget fra de bedre lønnede. En opgørelse fra Skatteministeriet viser, at der alene til næste år er lagt op til en omfordeling på over 1,3 milliarder kroner. Den nuværende ordning bygger på, at alle betaler én procent af deres bruttoindtægt til den særlige pensionsopsparing. Herefter omfordeles pengene, så alle får sat det samme beløb ind på deres konto. Beløbet svarer til den gennemsnitlige indbetaling for en lønmodtager på fuld tid. Til næste år forventes det at blive på 2.650 kr. Det vil sige, at en lønmodtager, som skal indbetale f.eks. 3.500 kr. kun får lov at beholde de 2.650 kr. selv, mens den lavtlønnede, som f.eks. kun skal indbetale 1.500 kr., også får sat 2.650 kr. på sin konto. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvad det vil betyde for de enkelte indkomstgrupper, hvis det lykkes regeringen at vende tilbage til den gamle ordning, hvor hver især sparer det beløb op, som man rent faktisk indbetaler. Med den nuværende ordning vil alle, som har indbetalt i 30 år, få udbetalt 123.530 kr., når man fylder 65 år. Kommer regeringen igennem med sit forslag, vil billedet se meget anderledes ud. Således vil en person, som tjener 150.000 kr., kun få udbetalt 69.444 kr. som 65-årig. Han må altså vinke farvel til 54.056 kr. Langt bedre se det ud for den, der i dag tjener 500.000 kr. Han kan se frem til en check på hele 232.458 kr. som 65-årig eller 108.928 kr. mere end med den nuværende ordning. Tallene fra AE er dog før skat. Efter skat vil forskellen være mindre. Ikke mindst fordi de højtlønnede risikerer at skulle betale topskat af deres udbetaling.