Dansk Olie og Naturgas (DONG) kan indbringe staten et tocifret milliardbeløb, men VK-regeringen har ikke umiddelbart tænkt sig at finansiere bedre sygehuse og anden velfærd med et salg. I regeringsgrundlaget nøjes Venstre og de konservative med at ville »forberede« en privatisering, og det er der ifølge adm. dir. Anders Eldrup fra DONG mange gode grunde til. »Det er fornuftigt at vente med en privatisering, til gasmarkedet er liberaliseret. Man siger, at et offentligt monopol er kedeligt, men et privat monopol er typisk endnu værre«, siger Anders Eldrup. De næste tre-fire år kan passende bruges på at fede statens energikoncern op. Skifter struktur I første omgang har DONG netop besluttet at ændre sin struktur, så den passer bedre til et fremtidigt mere frit EU-marked for naturgas. En sidegevinst for regeringen ved DONG's opsplitning i seks nye selskaber er, at det bliver lettere at sælge DONG's kommercielle selskaber. Indtil videre er det kun den handelsmæssige del, der kan sælges, uden at regeringen bryder et politisk forlig. Et flertal i Folketinget fra SF til de konservative har nemlig fredet DONG's infrastruktur (gasrør og gaslagre) for statsligt frasalg. Grunde til at vente Politisk er tiden altså ikke moden til en total privatisering, men der er også andre grunde til at vente. År for år opbygger DONG en stadig stærkere egenkapital, men koncernen høvler stadig af på en gæld på over 15 milliarder kroner. Tiden arbejder for en bedre balance mellem plusser og minusser - og dermed for en større værdi i handel og vandel. Derudover venter der milliardinvesteringer i ny infrastruktur i de næste tre-fire år. Anders Eldrup påpeger, at det danske naturgasnet »er lidt af en blindtarm«. Derfor forsøger DONG at binde Danmark sammen med Storbritannien og Polen. »Det er nok nemmere at gennemføre for et statsselskab«, siger Anders Eldrup fra DONG, der aktuelt er ved at få sin sag for på Stevns. Modstand på Stevns Her agter DONG - for at kunne trække gasrør til Polen - at etablere et større kompressoranlæg, hvilket de lokale borgere bestemt ikke synes er en god idé. Alternativet hedder Avedøre. En forudsætning for gasrøret til Polen er, at DONG får købt mere naturgas fra Nordsøen. Lun på NESA Som et led i 'strategi mere sul på kroppen' har DONG gennem de seneste år også forsøgt at gøre sig selv til et mere komplet energiselskab. Et medejerskab til en stor havmøllepark på Rødsand syd for Lolland bryder isen til elsektoren, men elkunder er der stadig ingen af. De kan erhverves via en fusion med elselskabet NESA, som DONG ifølge dagbladet Børsen er mere end almindeligt lun på. DONG bekræfter interessen, men Anders Eldrup »tror bestemt«, at der er andre muligheder. Fordelen ved en fusion med NESA er, at DONG får direkte adgang til over en halv million elkunder omkring København. DONG har nemlig det problem, at selskabet i dag kun sælger naturgas til private kunder i det sydlige Jylland og på Vestsjælland - i andre dele af landet er der fortsat liv i de regionale naturgasselskaber. Statsligt guldæg På fremtidens frie markeder for el og naturgas er det kundemassen, der har værdi, så et DONG plus NESA med direkte adgang til både el- og gaskunder kan blive et guldæg for staten. Et ekstra plus ved NESA er, at selskabet ejer en tredjedel af Energi E2, så med et fast forhold til elselskabet i Gentofte kan DONG blive storproducent af el og varme. Energi E2 er en fusion mellem de sjællandske og københavnske kraftværker. En af arkitekterne bag den fusion, Kurt Bligaard Pedersen, træder i det nye år ind i koncernledelsen for DONG. Ideen med ansættelsen er ifølge Anders Eldrup at brede DONG ud til andre energiområder.