Fugerne mellem karme og bindingsværk skal sørge for, at der ikke sker opfugtning langs karmene. Jeg har lige udskiftet noget bindingsværk på mit hus, men hvordan er det nu med fugerne mellem vinduer og bindingsværk? Tætning med værk inderst, men yderst? Er det en tynd træliste byggesilikone eller noget helt andet? Fugerne er ca. to centimeter.

Arne Svarre, SvovhuseSvar: Fuger omkring karme af træ skal udføres, så der under ingen omstændigheder er risiko for opfugtning langs karmenes ydersider. Netop disse karmdele er udsatte, idet det efter montering og fugning er umuligt at behandle med imprægnerende olier. Da damptrykket i vinterhalvåret er højere inde end udenfor, vil fugtig rumluft passere via fugerne omkring både vinduer og døre og kondensere, når temperaturen i forløbet falder. Det er derfor afgørende for karmenes levetid, at fugerne udføres således, at fugt helt naturligt vil kunne difundere ud i det fri. Stopning med tjæret værk er eminent, idet tjærestofferne imprægnerer træværket effektivt og i en meget lang periode. Jeg har set over 100 år gammelt værk med stadig virkende tjæreindhold, hvilket man kan lugte sig til. De indvendige fuger må gerne udføres tætte, netop for at forhindre indvendig fugt i at komme ind i fugerne. Brug aldrig silikone, men en malbar fugemasse. Ude skal fugerne være diffusionsåbne og her er den bedste løsning en fugning med kalkmørtel tilsat et armerings-middel. Fugerne stoppes med tjæret værk til ca. to centimeter fra karmenes yderkant, og der fuges med f.eks. en hydraulisk kalkmørtel tilsat krenitfibre. Tjæret værk, mørtel og fibre kan købes hos Skandinavisk Jurakalk A/S i Store Heddinge (tlf. 56 50 30 00). Langs både bindingsværk og karme vil der uundgåeligt opstå små revner i mørtelfugerne på grund af træværkets bevægelser, og de er med til at øge fugtafgivelsen.