Fremtidens mobiltelefoni har fået endnu en på kæben. Svenske Tele2's selskab i Norge må opgive at få den nye generation af mobiltelefoni til at virke efter planen. Tele2 har fået licens til at drive den nye generation af mobiltelefoni - UMTS - i Norge. En af betingelserne for at få licensen var, at Tele2 skulle opstille 831 sendemaster over hele Norge inden på lørdag. Der er ikke opstillet én eneste, så nu skal Tele2 forklare sig over for de norske myndigheder inden 31. december. Tele2 er blot det seneste eksempel på problemerne med UMTS- teknologien. På trods af metermassiv medieomtale og tocifrede milliardinvesteringer over hele Europa har en række selskaber måttet udskyde deres UMTS-projekter. I Schweiz arbejder det TDC-ejede teleselskab Sunrise på at få de schweiziske myndigheder til at lempe kravene for, hvor hurtigt Sunrise skal dække landet med nye sendemaster. Også i Polen har et andet TDC- selskab, Polkomtel, vanskeligheder med at opfylde myndighedernes krav. Realiteten er, at teleselskaberne allerede skal foretage milliardinvesteringer i en teknologi, der slet ikke er klar til brug, mener lektor Bent Dalum fra Aalborg Universitet. For eksempel kan UMTS-mobiltelefonernes batterier ikke holde mere end tyve minutter. Nokias topchef, Jorma Ollia, har udtalt, at den finske producent af mobiltelefoner først er klar til at masseproducere mobiltelefonerne i 2003. »Det har meget lange udsigter, før de opskruede forventninger bliver opfyldt«, siger Bent Dalum. Han tror ikke, at vi kommer i nærheden af at realisere drømmene om den nye mobiltelefoni før i 2004-2005. Analytikeren Torben Rune fra konsulentvirksomheden Netplan mener, at myndighederne både i Danmark og rundt om i Europa har glemt at se på, hvor langt teknologi var udviklet. De har glemt, at selskaberne skal tjene de mange penge hjem, som de investerer i at købe licenser og opstille sendemaster. Isoleret set mener Torben Rune dog ikke, at de danske teleselskaber, der har købt licens til at drive den nye type mobiltelefoni, har problemer. Kravene i Danmark er mere lempelige end i mange andre lande i Europa. Teknologien er moden I TDC er afdelingsleder Lars Lolk Hauge enig i, at de danske UMTS-krav gør det nemmere for selskaberne at få en fornuftig forretning ud af deres milliardudgifter til at opbygge det nye system. Til den tid mener han, at teknologien er ved at være moden til, at TDC kan tjene penge på den nye teknologi. Han mener også, at de danske teleselskaber - i modsætning til de norske teleselskaber - har fordele af den danske geografi: »Danmark er flad som en pandekage og fylder kun lidt i forhold til Norge«, siger Lars Lolk Hauge. I både Norge og Sverige skal teleselskaberne tage højde for både bjerge og store områder, hvor der kun bor få mennesker. Ingen kommentarer Tilbage i Norge er Tele2 meget lidt meddelsom med hensyn til, hvorfor virksomheden ikke kan leve op til kravene til sin norske licens til at drive UMTS-telefoni. »Jeg har overhovedet ingen kommentarer. Jeg må henvise til vores administrerende direktør, og han har heller ingen kommentarer«, siger Tele2's tekniske direktør, Ole Martin Gunheldsby, fra Oslo. Det tidligere norske telemonopol, Telenor, har opfyldt kravene til deres UMTS-licens. Telenors pressetalsmand, Dag Meldgaard, erkender dog, at det er et problem at skulle investere millioner i nye sendemaster over hele Norge, når der ikke findes telefoner til systemet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Tumult ved 1.maj-tale i Fælledparken
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























